Ballade om skolegudstjeneste: "Politikerne laver drama"

Både den lokale præst og skolebestyrelsesformanden fra Gribskolen - der har aflyst en skolegudstjeneste - synes, at politikerne kører sagen op.

Mens pressen havde travlt med at rapportere om den aflyste julegudstjeneste, besøgte Charlotte Orland Pedersen, som er formand for Gribskolens bestyrelse, præsten på Gribskov kirke, Ole Backer Mogensen. Hun forslår et kompromis: At skolen og kirken holder fast i at lave en julegudstjeneste. Men at den bliver afholdt efter skoletid og er frivilig.

Og selvom diskussionen har fået hele landet på den anden ende, tyder meget på, at den faktisk kan løses, så alle bliver tilfredse.

- Jeg tænker, at så længe jeg kan få lov til at fortælle juleevangeliet, så er jeg egentlig glad og taknemmelig. For jeg mener, at det er så meget dybere, end det vi ellers præsenterer folk for, når vi taler om jul, siger Ole Backer Mogensen.

En gudstjeneste er ikke nødvendigvis forkyndelse

En af skolens begrundelser var hensynet til religiøse mindretal, og at der står i Folkeskoleloven, at skolen ikke må forkynde. Men sognepræst Ole Backer Mogensen tror godt, man kan lade elever overvære en gudstjeneste, uden at man kan tale om, at skolen bliver forkyndende.

- Det, man kan sige, er, at komme ind og overvære et ritual - en gudstjeneste - det er jo ikke bare indoktrinering, det er jo også dannelse. Det er jo der, hvor den dybe dannelse ligger.... at opleve ritualer og høre, hvordan velsignelsen lyder, siger Ole Backer Mogensen.

- Hvis det skal være, skal det ikke kun være i forbindelse med en gudstjeneste, og så går vi hjem. Så skal man have mulighed for at møde Ole bagefter og stille de her spørgsmål. Jeg mener, at når man er i kirkens rum, så sætter det nogle tanker igang, og det skal man have lov til at have en dialog om, siger Charlotte Orland Pedersen.   

For meget drama

Begge er enige i, at sagen berører en væsentlig samfundsdiskussion. Men de undrer sig også over, at så mange landspolitikere har tid til en så lille lokal debat. På et tidspunkt, hvor finansloven ikke er stemt igennem endnu. 

- Som borger i Danmark er jeg rigtig rigtig ked af det, for jeg troede virkelig, de havde nogle vigtigere sager end at debattere, hvordan en lokal skole vælger at drive skole, siger Charlotte Orland Pedersen.       

- Jeg synes, der går drama i detaljer, og det synes jeg, der gør i hele det danske system. Jeg er ikke specielt dramatisk selv, og jeg kan egentlig godt lide at nedtone drama, for jeg synes, vi finder hinanden meget bedre i samtalen, siger Ole Backer Mogensen.  

I et Facebook-opslag fra i fredags, hvor Ole Backer Mogensen kommenterer sagen, ærgrer han sig over at være blevet informeret meget sent og ikke få klar besked fra skolens ledelse.

Men han pointerer også, at Græsted er en lille by, hvor alle fra skolen til kroen, hallen, biblioteket og kirken taler godt sammen. Nu tvivler begge til gengæld på, at det vil give mening at give efter for presset og finde en hurtig løsning allerede i år

- Hvis vi skal have alle med ind og rummes i det, som er målet med gudstjenesten - som for mig er juleevangeliet, guds frelse og guds nærvær - hvis der skal være plads til det, så skal det være med kærligheden og ikke med tvangen, siger Ole Backer Mogensen.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Børnehjem magtanvendelse

Magtanvendelser mod anbragte børn og unge bliver ikke indberettet

Silas

Drenge fra børnehjem oplevede vold og trusler fra de ansatte, så begyndte de at filme alt med mobiltelefon

acdb5ca2-de8f-452c-a7d2-b8a65843a1b8

Københavns Universitet forbyder tema i introuge

Tricktyveri tricktyve stjæle

"En blanding af dygtighed og held" - Betjent spottede mistænkt under sin løbetur

Gribskov

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere