Oversigt

Seneste nyt

10-årigt offer for eksplosionsbrand: "Husker ikke noget særligt"

Den ene af de piger, der torsdag i sidste uge kom slemt til skade i forbindelse med eksplosionsbranden i Helsinge, er nu blevet afhørt af politiet.

Det fortæller pigens far, Morten Thorshøj Andersen, til B.T.

Den 10-årige pige husker dog ikke noget særligt, forklarer faren. 

- Det, hun siger til mig, er, at hun skulle til at hjem og var ved at tage tøj på, og så er der bare et inferno, siger han til mediet B.T.

I alt kom seks personer til skade ved eksplosionsbranden. Fire af dem var børn mellem 10 og 12 år. 

Det ene af børnene, en 12-årig pige, kom så slemt til skade, at hun er blevet lagt i kunstig koma.

Politiet arbejder ud fra en teori om, at eksplosionsbranden skyldes en blanding af ild og tørshampoo.