Hans Toft om 152,7 millioner: ”Vi er glade for, at vi bliver kompenseret"

Gentoftes borgmester er i dag en glad og tilfreds mand. Det er han, fordi Gentofte og 15 andre Lorry-kommuner nu har fået lappet et kæmpe hul i den pengekasse, der står år 2019 og 2020 på.

En del kommuner i Lorryland kan ånde lettet op, efter Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen i dag er blevet enige om, at 16 kommuner i vores sendeområde ikke er tvunget til at spare på skoler, veje og plejehjem eller sætte skatten op.

Inden du får mere information om aftalen, skal du vide, at den er god. I hvert fald, hvis du spørger Hans Toft (Kons.), der er borgmester i Gentofte Kommune.

- Jeg mener, at alle kommuner skal være godt tilfredse over den her aftale, siger han.

Og så tilbage til baggrundsinformationen. De 16 kommuner skal fra nu af sende endnu flere penge til andre kommuner gennem udligningsordningen, end de plejer, fordi udligningsordningen blev opdateret med en ny regnemetode, uden at der kom en reform af udligningsordningen, som regeringen ellers ønskede.

Hvad er det for en regnemetode? Og hvad med det brev? Og hvad er egentlig udligningsreformen?

Gentofte Kommune stod til at blive den næststørste taber efter København og ville miste 152,7 millioner kroner. Hvis man ser på tabet i forhold til befolkningstallet stod Gentofte til at miste klart mest.

Alarmen er afblæst

quote Jeg er meget tilfreds med, at det lykkes at bremse den stigning i udligningen, som der ellers var lagt op til

Hans Toft, borgmester i Gentofte

De ekstraordinære hul i pengekassen er dog blevet aflyst, fordi regeringen har besluttet at give kommunerne det beløb, de taber på grund af den nye ordning.

Kommunerne afleverer altså stadigvæk ekstra penge til fattigere kommuner – nu får de bare et tilsvarende beløb fra staten i både 2019 og 2020 til at dække det uforudset hul i finanserne.

Og det er netop det, der gør Gentoftes borgmester, Hans Toft (Kons.) glad:

- Jeg er meget tilfreds med, at det lykkes at bremse den stigning i udligningen, som der ellers var lagt op til. Vi står på status quo – og jeg mener, at det fortsat er for meget – men målet var at få stoppet, at vi skulle betale endnu mere til andre kommuner.

Sammenhold sikrede aftale

Han er især tilfreds med, at 34 kommuner i hovedstadsområdet har stået sammen i spørgsmålet om udligningsreformen

- Jeg glæder mig over, at det fællesskab de 34 kommuner har i hovedstadsområdet har ført til det gode initiativ over for regeringen, som har bragt det på banen i forhandlingerne med KL, og som nu har ført til at den kompensation, der gives, nu er indskrevet som en del af aftalen mellem KL og regeringen, siger han til TV 2 Lorry.

Han henviser til et brev, de 34 kommuner sendte til økonomi- og indenrigsminister, Simon Emil Ammitzbøll-Bille, hvor de beskrev de konsekvenser, det ville få, hvis der ikke kom en overgangsordning.

Og så har kommunerne også vundet et slag om, hvor meget de må bygge - og om de kan blive straffet for at bygge for meget.

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Politik

Lauritz Lindboe Wind overfald blurred

playS vil give voldsdømte karantæne fra barer om natten

amdisenogbjørstorp

"Et forsøg på snyd" før drama-valg i S: Samme kreditkort oprettede 33 medlemskaber

20160309-162009-3-1920x1281we

Gentoftes stemmesluger tjekker ud - nu kaster de andre sig over byttet

Hans Toft 2018

Går af efter 28 år som borgmester: ”Han symboliserede det kommunale Konservative”

Gentofte

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere