Kommunerne vandt udligningskamp: Fik fjernet straf

Regeringen havde to betingelser. Ufravigelige betingelser måtte man forstå.

Det var dengang, de tilbød kommunerne en kompensation for de mange mistede millioner kroner, de kunne se frem til, efter der ikke kom en reform af udligningsordningen, som kunne bøde for konsekvenserne af en ny regnemetode.

(Hvis du tænker: Hvad er det for en regnemetode? Hvilke konsekvenser snakker vi om? Og hvad er det for en reform, der ikke kom? Så klik her og læs mere.)

Dengang sagde finansminister, Kristian Jensen, til TV 2 Lorry: 

- Det er et fast tilbud. Det er ikke nogen vælg-selv-menu.

Det stod han dog ikke fast på særlig længe. Straffen for at overskride anlægsloftet var ekstremt upopulært blandt flere borgmestre, der mente, det var uretfærdigt, de skulle straffes, hvis der dukker uforudsete udgifter op som for eksempel skimmelsvamp på en skole, som kommunen bliver nødt til at fjerne:

- Vi bygger jo daginstitutioner - både vuggestuer, børnehaver og skoler, fordi det er et krav fra Christiansborg, at vi skal forsyne hele Danmark med dagpasning og skoler i kommunerne, siger han og henviser til, at Københavns Kommune hvert år vokser med cirka 10.000 personer, sagde Frank Jensen, overborgmester i Københavns Kommune dengang. 

Borgmestrene var også utilfredse med, at de ifølge forslaget skulles straffes for, at andre kommuner brugte for mange penge på for eksempel at reparere veje.

Og det lader til, at regeringen i løbet af forhandlingerne enten blev overbevist af borgmestrene eller ikke turde stå fast på det tilbud, der ellers ikke var en vælg-selv-menu. 

For nu har borgmestrene fået det, som de ville have det. I den aftale, der er indgået i dag, kan de ikke straffes for at overskride anlægsloftet, hvis der kommer uforudsete udgifter, som ikke er med i budgettet. 

Derudover har kommunerne fået lov til at bygge for 17,8 milliarder kroner i 2019, hvilket er flere penge end regeringen lagde op til.