Arkivfoto af finansminister Kristian Jensen, som i dag præsenterede en overgangsordning, der skal hjælpe kommuner, der mister store tilskud. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Regeringen klar med milliarder til kommuner - men de er ikke gratis

16 kommuner i TV 2 Lorrys område får nu penge til at fylde det hul, som folketingspolitikerne har gravet. Der følger dog betingelser om regeringsvenlig politik med pengene.

"Vi sætter skatten op eller sparer på velfærden, hvis vi ikke får penge."

Sådan lød budskabet fra hovedstadskommunerne i et brev, som de tidligere på måneden sendte til økonomi- og indenrigsminister, Simon Emil Ammitzbøl-Bille.

Læs også Borgmestre til minister: Udligning får konsekvenser for velfærd

Og nu lader det til, at regeringen har lyttet. Det er blandt andet overborgmesteren i København, Frank Jensen, Socialdemokratiet, glad for. Der er dog ikke en "gave uden torne," siger han, men mere om det senere.

Den økonomiske kompensation kommer, efter en del af hovedstadskommunerne har måttet stirre ned i et stort hul i deres økonomi, som er skabt af en lille ændring - og en manglende stor ændring - af udligningsreformen.

Den lille ændring

Den lille ændring er en ny regnemetode i den udligningsreform, der er voldsomt kompleks, men i store træk sender penge fra rige kommuner til mindre rige kommuner.

Den nye regnemetode består i, at indvandreres uddannelsesniveau fra nu af opgøres ud fra en ny undersøgelse i stedet for den metode, som Dansk Statistik plejede at bruge. Den nye metode bliver af flere beskyldt for at være fejlbehæftet.

Selvom det lyder småt og teknisk, er det vigtigt, for kommunerne får i det store udligningssystem blandt andet penge ud fra indvandreres uddannelsesniveau.

Den store ændring, som ikke blev til noget

Regeringen forsøgte at få vedtaget en reform af udligningsordningen.

Ændringen ville betyde, at kommunerne blev kompenseret for de penge, de mistede ved den nye måde at opgøre indvandreres uddannelsesniveau på.

Udligningsreformen blev dog stemt ned af Folketinget. 

Herunder kan du se, hvor mange penge din kommune står til at få fra regeringen til at lappe hullet i kommunekassen. Tallene er angivet i millioner kroner.

Hvis din kommune er på listen, betyder det dog samtidig, at den mister retten til at sætte skatten op og risikerer en straf, hvis der i kommunerne bliver bygget og repareret for meget - altså mere end det såkaldte anlægsloft tillader.

Og det er netop straffen for at bygge, som overborgmester i København, Frank Jensen, er utilfreds med:

- Vi bygger jo daginstitutioner - både vuggestuer, børnehaver og skoler, fordi det er et krav fra Christiansborg, at vi skal forsyne hele Danmark med dagpasning og skoler i kommunerne, siger han og henviser til, at Københavns Kommune hvert år vokser med cirka 10.000 personer. 

07:03

Finansminister Kristian Jensen præsenterede i dag et tilbud til Kommunernes Landsforening. Regeringen vil kompensere kommunerne for udligningsordningen, som rammer hovedstadskommunerne ekstra hårdt de kommende år. Men med pengene følger også en række sanktioner.

Luk video

Han er særligt utilfreds med, at alle kommuner risikerer en straf, hvis en kommune bliver nødt til at bygge, og at kravet, som ellers ikke er et nyt ønske fra finansministeren, kommer nu:

- Jeg synes det er lidt bagvendt at bringe det ind i sammenhæng med, at vi får en kompensation for, at vi ikke skal tabe de penge, siger han.

Læs også Borgmestre: Udligningsfiasko bliver dyrt for os