På FCN's hjemmeside fortæller den centrale forsvarsspiller Kian Hansen, at han håber, at holdet har lært af tidligere semifinaler.
- Alle pokalkampe har lidt deres eget liv. Men det er klart, at vi skal gå efter at få så godt et udgangspunkt som muligt her i Right to Dream Park, inden vi skal en tur til Aarhus. Jeg håber, vi har lært nogle ting og er blevet klogere siden sidste års semifinaler.
- Det, vi nok også skal tage med som læring, er, at vi spiller om mål og ikke point i de her kampe.
Sidste gang tabte FCN til FCK, hvor FCN "trak det korteste strå efter en tæt og målrig affære".