Smitteudbrud i hårdt ramt kommune lukker skole med 1000 elever

Kommunalbestyrelsen på Frederiksberg har besluttet at lukke Skolen ved Bülowsvej i 48 timer.

Smitten spreder sig i Frederiksberg Kommune, hvor en skole nu lukker ned i 48 timer.

Der er tale om Skolen ved Bülowsvej, hvor ni elever mandag er konstateret smitte med covid-19.

Det oplyser Frederiksberg Kommune til TV 2 Lorry.

Der er tale om elever, der har smittet hinanden på tværs af flere klasser, og man regner med, at eleverne har smittet hinanden på skolen, oplyser kommunen til TV 2 Lorry.

Der er 1000 elever på Skolen ved Bülowsvej, og den aktuelle lukning er blevet meldt ud til forældre i et brev på Aula, som TV 2 Lorry er i besiddelse af:

“På baggrund af antallet af smittede elever inden for en kort periode, fordelingen på flere klasser samt det høje smittetal i kommunen i øvrigt har kommunalbestyrelsen truffet beslutning om en kort nedlukning af hele skolen samt fritidstilbuddene,” står der i brevet.

Skolelukningen kommer kort tid efter, at borgmester Simon Aggesen (K) har opfordret borgere i kommunen til at være ekstra varsomme, da smitten de seneste dage er steget markant.

Helt konkret er Godthaab Sogn tæt på at nå grænsen for automatisk nedlukning. Skolen ved Bülowsvej ligger dog ikke i dette sogn.

Forældre til børn, der er vurderet til at være nære kontakter er blevet kontaktet af skolens ledelse, mens alle børn og medarbejdere opfordres til PCR-test hurtigst muligt.

Forældre, der ikke kan passe deres børn hjemme, vil have mulighed for nødpasning udendørs på skolen.

“Vi tager situationen alvorligt og sender mere konkret info ud til jer snarest muligt,” lyder det slutteligt i brevet fra skolens leder. 

Sådan fordeler smitten sig på Frederiksberg 17. maj

Godthaabs sogn

385 smittede per 100.000 indbyggere den seneste uge.

44 nye smittede den seneste uge.

2,3 procent af de testede var positive den seneste uge.

Status: Ikke nedlukket


Lindevang sogn

206 smittede per 100.000 indbyggere den seneste uge.

29 nye smittede den seneste uge.

1,4 procent af de testede var positive den seneste uge.

Status: Ikke nedlukket


Flintholm sogn

218 smittede per 100.000 indbyggere den seneste uge.

22 nye smittede den seneste uge.

1,7 procent af de testede var positive den seneste uge.

Status: Ikke nedlukket


Mariendals sogn

220 smittede per 100.000 indbyggere den seneste uge.

32 nye smittede den seneste uge.

1,6 procent af de testede var positive den seneste uge.

Status: Ikke nedlukket


Sankt Thomas sogn

227 smittede per 100.000 indbyggere den seneste uge.

21 nye smittede den seneste uge.

1,9 procent af de testede var positive den seneste uge.

Status: Ikke nedlukket


Sankt Lukas sogn

199 smittede per 100.000 indbyggere den seneste uge.

14 nye smittede den seneste uge.

1,6 procent af de testede var positive den seneste uge.

Status: Ikke nedlukket


Sankt Markus sogn

228 smittede per 100.000 indbyggere den seneste uge.

26 nye smittede den seneste uge.

2,1 procent af de testede var positive den seneste uge.

Status: Ikke nedlukket


Frederiksberg sogn

140 smittede per 100.000 indbyggere den seneste uge.

23 nye smittede den seneste uge.

1,0 procent af de testede var positive den seneste uge.

Status: Ikke nedlukket


Kilde: TV 2 og SSI




Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik