Borgmester står over for nedlukning: "Det er bare om at fise ned og lade sig teste"

Et sogn på Frederiksberg er skræmmende tæt på at blive lukket ned, hvorfor borgmesteren nu opfordrer alle til at lade sig teste med det samme.

Det ser sort ud i Frederiksberg Kommune, hvor smitten den seneste tid er steget i en sådan grad, at man nu står over for en lokal nedlukning i Godthaabs Sogn.

Her ligger incidenstallet mandag på 384,62. Situationen får nu Frederiksbergs borgmester, Simon Aggesen (K), til at advare borgerne og opfordre alle til at blive testet.

Dette skal være opfyldt, hvis et sogn skal lukke:

Automatisk nedlukning af sogne sker, når følgende tre parametre ALLE er opfyldt:

- Incidensen i et sogn overstiger 500 smittede pr 100.000 borgere pr uge - i Godthaabs Sogn ligger dette tal dags dato på 384,62.

- Der er registreret mere end 20 smittede de seneste 7 dage - i Godthaabs Sogn ligger dette tal dags dato på 43

- Positivprocenten er på 2,5 procent - i Godthaabs Sogn ligger dette tal dags dato på 2,18 procent



Kilde: Sundhedsministeriet

- Bor man i Godthaab Sogn, så er det bare om at fise ned til et af vores teststeder og lade sig teste. Det er helt op til vores borgere nu, siger Simon Aggesen til TV 2 Lorry.

Han oplyser, at sognets borgere i løbet af mandag eftermiddag vil modtage en sms med samme opfordring.

quote Det her er det sidste, jeg ønsker for borgerne på Frederiksberg

Simon Aggesen, borgmester på Frederiksberg

- Vi må alle sammen lige gøre noget ekstra for at stoppe udviklingen. Det her er det sidste, jeg ønsker for borgerne på Frederiksberg. Ingen ønsker, at vi skal til at lukke vores frihed ned igen. Vi er så snublende tæt på at få en normal hverdag, siger han.

Frederiksberg Kommunes forvaltning er i fuld gang med at forberede nedlukningen af sognet - hvis det sker, at smitten fortsætter med at stige, og sognet må lukke.

I Godthaabs Sogn ligger blandet andet byens tekniske skole, Flintholm Svømmehal, en afdeling af Skolen på Nyelandsvej, Skolen på La Cours Vej og en lang række andre institutioner, der altså er i fare for nedlukning. Dog er vuggestuer og børnehaver undtaget, medmindre der er smitteudbrud i den pågøldende daginstitution.

- Det er klart, når vi ser ind i de her tal, så forbereder vi os på den situation, som vi ikke ønsker - at lukke ned lokalt - og så ser vi på initiativer til at bremse smitten, siger Simon Aggesen, der selvsagt håber, at kommunen når at forhindre en nedlukning.

Der bor 11.371 borgere i sognet, og ifølge borgmesteren er det den gruppe, der består af de 0-19 årige, hvor smitten spreder sig mest. Det er altså blandt børn og unge - samt deres forældre, oplyser Simon Aggesen.

Landets kommunalbestyrelser er forpligtet til at meddele påbud om nedlukning, når incidensen overstiger 250.

Sådan fordeler smitten sig på Frederiksberg 17. maj

Godthaabs sogn

385 smittede per 100.000 indbyggere den seneste uge.

44 nye smittede den seneste uge.

2,3 procent af de testede var positive den seneste uge.

Status: Ikke nedlukket


Lindevang sogn

206 smittede per 100.000 indbyggere den seneste uge.

29 nye smittede den seneste uge.

1,4 procent af de testede var positive den seneste uge.

Status: Ikke nedlukket


Flintholm sogn

218 smittede per 100.000 indbyggere den seneste uge.

22 nye smittede den seneste uge.

1,7 procent af de testede var positive den seneste uge.

Status: Ikke nedlukket


Mariendals sogn

220 smittede per 100.000 indbyggere den seneste uge.

32 nye smittede den seneste uge.

1,6 procent af de testede var positive den seneste uge.

Status: Ikke nedlukket


Sankt Thomas sogn

227 smittede per 100.000 indbyggere den seneste uge.

21 nye smittede den seneste uge.

1,9 procent af de testede var positive den seneste uge.

Status: Ikke nedlukket


Sankt Lukas sogn

199 smittede per 100.000 indbyggere den seneste uge.

14 nye smittede den seneste uge.

1,6 procent af de testede var positive den seneste uge.

Status: Ikke nedlukket


Sankt Markus sogn

228 smittede per 100.000 indbyggere den seneste uge.

26 nye smittede den seneste uge.

2,1 procent af de testede var positive den seneste uge.

Status: Ikke nedlukket


Frederiksberg sogn

140 smittede per 100.000 indbyggere den seneste uge.

23 nye smittede den seneste uge.

1,0 procent af de testede var positive den seneste uge.

Status: Ikke nedlukket


Kilde: TV 2 og SSI



Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik