Mand anholdt for røveri mod 7-Eleven – men medgerningsmand mangler

Københavns Politi har fået anholdt den ene af to mænd, som mistænkes for at have røvet en 7-Eleven på Frederiksberg.

Politiet har fået et gennembrud i en sag om et røveri begået mod en 7-Eleven-butik på Gammel Kongevej på Frederiksberg mandag den 2. marts.

Fredag oplyser Københavns Politi, at de har anholdt den ene af de to formodede røvere, som de torsdag efterlyste ved hjælp af overvågningsbilleder fra butikken.

Den anden gerningsmand er stadig efterlyst i sagen. Ifølge politiet mistænkes han også for andre røverier.

Ved røveriet mod 7-Eleven-butikken fastholdt gerningsmanden og den nu anholdte medgeringsmand en medarbejder på stedet, og de truede medarbejderen til at åbne kasseapparatet, hvorefter de stjal kontanter og cigaretter.

Afrikansk af udseende

Gerningsmanden, der fortsat efterlyses, beskrives ifølge politiet som:

Mand, afrikansk/somalisk af udseende, 20-25 år, 170-180 centimeter høj, spinkel af bygning og med sort skæg.

Han var iført en sort kasket af mærket BLS, en mørkegrøn/grå trøje med hætte og en gul/orange ”SUPERDRY” tekst på højre ærme. Han havde desuden en sort vest på af mærket North Face, og han bar sorte træningsbukser og sorte træningssko. 

Han medbragte en lyseblå sportstaske med skulderstrop, som han bar på ryggen.

Hvis man kan genkende gerningsmanden, bedes man Københavns Politi på 1-1-4.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik