Beredskab møder evakuerede efter kæmpe brand: Dette er din bedste livsforsikring

Hovedstadens Beredskab har delt røgalarmer ud til de beboere, der blev berørt af den kraftige brand på Lauritz Sørensens Vej på Frederiksberg fredag.

Tre dage efter den voldsomme brand på Lauritz Sørensens Vej på Frederiksberg fredag dukkede Hovedstadens Beredskab mandag igen op ved den nu hærgede ejendom.

Denne gang med røgalarmer. 

“Vi kigger ned på Lauritz Sørensens Vej i dag med røgalarmer til berørte beboere. En røgalarm i hjemmet er din bedste livsforsikring i tilfælde af brand,” skriver beredskabet således på Twitter.

En kraftig brand spredte sig natten til fredag fra biler og fik fat i den udvendige del af et lejlighedskomplekset. 

Brandvæsenet evakuerede 70 personer fra opgangen, og brandfolk undersøgte alle lejligheder for brandskader.

Artiklen fortsætter efter billedet...

 
 
Foto: Presse-fotos.dk

Tjek for røgforgiftning

Det oplyste vagthavende ved Københavns Politi Henrik Svejstrup.

- Der gik ild i en bil under en carport, der siden spredte sig til cirka fire biler. Der har ikke været direkte ild i nogen lejlighed, men ilden fik fat i noget træbeklædning på facaden. Sammen med bilerne gav det en del røgudvikling, siger Henrik Svejstrup.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 02.12. Ingen kom alvorligt tilskade, men flere personer blev kørt på hospitalet til tjek for røgforgiftning. De fleste af de evakuerede kom hurtigt tilbage i deres bolig. 

Har du husket røgalarmen?

  • En røgalarm er på vagt døgnet rundt, og når den først registrerer røg, så lyder der en høj alarm.
  • Det er med til at give dig og din familie den dyrebare, men begrænsede tid, det tager at komme ud.
  • Chancen for at overleve en brand bliver mere end fordoblet ved at have en røgalarm installeret.
  • Røgalarmer er derfor en af de bedste og billigste måder at blive advaret i tide om en brand.


Husk at tjekke din røglarm

  • Det er vigtigt, I husker at tjekke jeres røgalarmer med jævne mellemrum, så I ved, de virker. Mange alarmer giver ét, kort og højt bip, når batteriet er ved at være slut.

 

Hvilken røgalarm skal vi vælge?
Der findes flere forskellige typer røgalarmer og fabrikater på markedet. Blandt andet:

  • En grundmodel, hvor alarmsignalet går i gang, når røgen når til røgalarmen.
  • En model, der kan sammenkobles med andre røgalarmer, så alarmsignalet i alle røgalarmer går i gang, blot røgen når til én af alarmerne.

Du bør være sikker på, at røgalarmen er godkendt og dermed afprøvet. Det kan du se ved, at den er Varefakta-mærket.

 

 

Kilde Hovedstadens Beredsskab

Placering af røgalarmer

  • En røgalarm skal placeres i loftet – mindst én på hver etage. Den skal placeres, så den kan høres i alle soverum.
  • Du skal ikke placere en røgalarm i køkkenet og på badeværelset, heller ikke lige uden for døren til disse rum, da alarmen vil gå i gang, hvis den påvirkes af stegeos eller damp.
  • Hvis røgalarmen går i gang – uden at der er brand – så lad være med at tage batteriet ud, men vift i stedet med en avis, viskestykke eller lignende under røgalarmen, indtil den stopper.

 

Se hvor du skal placere din røgalarm herunder:

 

 

Kilde: Hovedstadens Beredskab

Placering af røgalarm i lejlighed.
Placering af røgalarm i lejlighed.
Foto: Illustration: Hovedstadens Beredskab
Placering af røgalarm i opgang.
Placering af røgalarm i opgang.
Foto: Illustration: Hovedstadens Beredskab
Placering af røgalarm i villa/rækkehus.
Placering af røgalarm i villa/rækkehus.
Foto: Illustration: Hovedstadens Beredskab
Placering af røgalarm i parcelhus.
Placering af røgalarm i parcelhus.
Foto: Illustration: Hovedstadens Beredskab
 
 
Foto: Presse-fotos.dk

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik