København gør klar til valg: Kæmpe opgave

Københavns Kommune er uden sammenligning det sted, hvor flest stemmeberettigede skal stemme til folketingsvalget. Og det kræver en enorm indsats.

De har heldigvis prøvet det før. For når vi skal til stemmeurnerne ved Folketingsvalget den 1. november, så kræver det i Københavns Kommune en planlægning og udførelse, der skal gennemføres med nærmest militær præcision.

Valgets afvikling er nemlig i København uden sammenligning landets største.

Hovedstaden har flere end 400.000 stemmeberettigede indbyggere, og forberedelserne til afviklingen af valget er allerede i fuld gang.

Det oplyser Kultur- og Fritidsforvaltningen på Københavns Rådhus, som er dem, der har ansvaret for afviklingen af valget.

Hovedstaden har ikke mindre end 53 valgsteder fordelt over hele byen, som er inddelt i ni valgkredse. Og for at de kan fungere, så skal de indrettes med i alt 1.048 stemmebokse.

Et valg kræver også en hel del IT-kræfter, så valgstederne skal udstyres med i alt 288 computere.

Men uden mennesker kan valget ikke afvikles. 

Kultur- og Fritidsforvaltningen oplyser, at Folketingsvalget den 1. november kræver hjælp fra 1.550 tilforordnede og 265 valgstyrere på valgdagen. 

(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.) 

Her kan du brevstemme i København

Ud over de mange afstemningssteder, så er der i København selvfølgelig også mulighed for at brevstemme. Også her er det en større operation. Hovedstaden har nemlig 11 b revafstemningssteder, som er fordelt her:

• Østerbro Bibliotek

• Ørestad Bibliotek

• Borgerservice Vesterbro

• Hovedbiblioteket

• Kvarterhuset Sundby

• Nørrebro Bibliotek og Borgerservice

• Biblioteket Rentemestervej

• Kulturstationen Vanløse

• Tingbjerg Bibliotek og Kulturhus

• Borgerservice Valby

• Vesterbro Bibliotek og Kulturhus.

Skal du brevstemme, så skal det ske senest 28. oktober.


I forhold til Københavns 400.000 stemmeberettigede, så har en kommune som Dragør, få kilometer væk, omkring 11.000 stemmeberettigede.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik