Venstreborgmester fortsætter på tronen i Egedal trods trekantsdrama

Karsten Søndergaard (V) fortsætter som borgmester i Egedal Kommune. Der var ellers tre bejlere til tronen.

Både Socialdemokratiet, Venstre og Lokallisten Ny Egedal bedyrede på valgaftenen, da stemmerne var talt op, at de agtede at gå efter borgmesterposten i Egedal Kommune.

Rød blok - bestående af Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten - kunne tælle til ni mandater, mens Venstre og De Konservative tilsammen kunne tælle til otte mandater.

Den helt store joker i opgøret var, at Lokallisten Ny Egedal havde opnået fem mandater og dermed kunne blive tungen på vægtskålen.

Lokallisten Ny Egedal består af et ekskluderet Venstre-medlem og afhoppere fra Dansk Folkeparti, De Konservative - og en overgang også en fra De Radikale.



mandater i alt
0 % optalt
liveblog  Opdateres om 0 sekunder