Marias første ridetur med proteseben: "Jeg er så taknemmelig for alle, som har doneret"

Da Maria Claumarch for et år siden mistede sit ben grundet en hospitalsfejl, troede hun aldrig, hun skulle ride igen. Men så startede hendes veninder en indsamling til et rideben, der gør, at hun nu skal op på hesten igen.

For 42-årige Maria Claumarch er det at ride ensbetydende med at føle sig hel.

Så da hun for godt et år siden blev sparket af en hest og - på grund af en mangelfuld hospitalsbehandling - mistede sit ene ben, mistede hun også en stor del af sin livsglæde.

quote Et kort øjeblik ønskede jeg, at hesten havde ramt mig sådan, så jeg ikke havde været her.

Maria Claumarch

- Jeg så det virkelig som om, at hele mit liv var ødelagt. Og et kort øjeblik ønskede jeg, at hesten havde ramt mig sådan, så jeg ikke havde været her, fortæller Maria Claumarch med grødet stemme.

 
 

- Ridning var hele mit liv. Jeg har redet siden, jeg var fem år. Ridningen er et pusterum får mig. Og det gør, at jeg føler mig hel og fri.

Da hun kort tid efter ulykken får en benprotese, tror hun, at alt kan blive som før. Men det skulle blot vise sig at blive starten på en lang og sej kamp for at komme op på hesten igen. Bogstaveligt talt.

Red på trods af gnavesår og blå mærker

Benprotesen er nemlig udstyret med vakuumlukning, der gør, at den løsner sig, når hun rider.

 
 

Alligevel insisterede Maria Claumarch på at få det til at lykkes. Så meget, at hun til sidst fik gnavesår og blå mærker på indersiden af låret, hvor benprotesen er udstyret med hård plast.

- Jeg ignorerede det bare. Jeg nåede til et punkt, hvor jeg måtte tage mere og mere smertestillende for at få det til at lykkes. Og det er jo ikke vejen at gå, fortæller hun.

- Så til sidst stoppede jeg.

quote Da jeg satte mig op på hesten i dag føltes det som at komme hjem.

Maria Claumarch

Og da Maria Claumarch efterfølgende ansøgte om et ben, hun kunne ride med, hos kommunen, fik hun afslag.

- Det hedder sig jo lovmæssigt, at man skal tilbage på sit tidligere funktionsniveau. Men det er åbenbart kun sit tidligere arbejdsliv. Der er ikke plads til at have fritidsinteresser, fortæller hun.

 
 

150.000 kroner indsamlet på under tre uger

At Maria Claumarch gav ridningen op, gik så hårdt ud over hendes livsglæde, at hendes veninder besluttede sig for at starte en indsamling. På den måde håbede de at kunne skaffe de 150.000 kroner, som et speciallavet rideben koster.

Og der gik kun små tre uger, før beløbet var nået.

Indsamlingen blev blandt andet omtalt på TV 2 Lorrys sociale medier og hjemmeside. 

 
 

- Jeg er så taknemmelig for alle, har doneret. Fra de fem kroner, som en pige donerede af hendes lommepenge, som de 10.000 kroner, som andre har doneret, siger Maria Claumarch.

Det føltes som at komme hjem

Siden december har bandagisten Jan Nielsen arbejdet på at specialdesigne et rideben til Maria Claumarch.

Et rideben, der nu er færdigt og som betyder, at hun kan komme op på hesten for første gang i det, der med hendes egne ord, føles som evigheder.

 
 

En oplevelse, Maria Claumarch beskriver som en følelse af at komme hjem.

- Da jeg satte mig op på hesten i dag føltes det som at komme hjem. Jo flere runder, jeg red, desto mere varme fik jeg i maven. Og jo mere tænkte jeg: 'Det er lidt ligesom det var før i tiden', fortæller hun med en begejstring malet i ansigtet, der sjældent er set mage.

- Det, at jeg har fået mit rideben nu, gør klart en forskel for min lyst til at leve.

 
 

Men der er tilsyneladende ikke tid til at stoppe op og nyde følelsen ret længe.

Maria Claumarch har nemlig sat sig et mål om, at hun skal til VM i Herning i 2022.

quote Min fremtid ser meget lysere ud i dag, end den gjorde i går.

Maria Claumarch

- Jeg er fuldstændigt ligeglad med, hvor hårdt til bliver. Så må jeg tørre sveden af panden efter 2022. Indtil da skal der bare knokles, fortæller hun.

- Min fremtid ser meget lysere ud i dag, end den gjorde i går. Det kan godt være, jeg har mistet et ben. Men jeg har simpelthen de bedste veninder og den bedste familie i verden. Og jeg skylder dem at kæmpe videre.

Hospital beklager forløb

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

MEtroen kører ikke mandag morgen

playFærdig med at "køre på røven" - ubetalte kontrolafgifter bliver trukket over lønnen

Børnehjem magtanvendelse

Magtanvendelser mod anbragte børn og unge bliver ikke indberettet

Silas

Drenge fra børnehjem oplevede vold og trusler fra de ansatte, så begyndte de at filme alt med mobiltelefon

6e3cce56-fb7c-4499-891a-79fda1d9d8ec

'Jeg forstår ikke, at sådan nogle som dig ikke bruger kørestol' - 35-årig med handicap overfuses på gaden

Dragør

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere