Oversigt

Seneste nyt

Stemningsgruppe i Brøndby stopper tribuneaktiviteter

Fangrupperingen Alpha stopper fra dags dato det stemningsskabende arbejde omkring Brøndbys kampe.

Fangrupperingen Alpha, der i mange år har stået for stemningen på Brøndby Stadion, indstiller fra dags dato arbejdet på tribunen til Brøndbys kampe.

Det skriver gruppen i et opslag på Sydsidens hjemmeside.

- For knap 14 dage siden annoncerede vi i Alpha, at vi har valgt at sætte vores gerning som den stemningsstyrende gruppe på Sydsiden på pause. Det inkluderer capo-gerning, tifoproduktion samt visuel støtte under Brøndby IFs kampe.

- Den pause er nu ikke længere en pause. Alpha har fra dags dato startet en stemningsboykot i protest mod klubbens nye ejerskab. I første omgang for resten af året, skriver Alpha.

Årsagen skal findes i det forestående ejerskifte hos Brøndby IF, der blev annonceret tidligere fredag.