Syrerocker udgiver plade i eget navn

Forsangeren i Spids Nøgenhat og i Baby Woodrose har lavet en plade med et personligt udtryk.

I 2013 fik et af Danmarks førende syrerockbands - Spids Nøgenhat - rockfans til at synge med på sangen 'Lolland Falster'. Gruppens forsanger er en mand, der går under flere navne. Blandt andet Guf og Lorenzo Woodrose. Nu har han udgivet en plade i det borgerlige navn, hans forældre gav ham.

- De sange, jeg skrev, var mere ærlige denne her gang, måske mere peronlige, siger Uffe Lorenzen.

quote Jeg synes, det var givende at blive revet ud af mine vante omgivelser. Der var lidt mere inspirerende omgivelser og så bare det at være bekymringfri.

Uffe Lorenzen, forsanger i Spids Nøgenhat og Baby Woodrose

Uffe Lorenzen har skrevet sange, siden han var barn. Selvom han ser vild ud med sit lange hår og store fuldskæg, og han har valgt at kalde sin nye plade "Gal mands værk", er den nye plade mere afdæmpet en mange tidligere udgivelser.

En af sangene handler om netop at skrive sange: "Rimets tyranni" og en anden om at rejse: "Ny by". De fleste sange på pladen er skrevet under et ophold på den Kanariske Ø Gomera.

- Jeg synes, det var givende at blive revet ud af mine vante omgivelser. Der var lidt mere inspirerende omgivelser og så bare det at være bekymringfri, siger han.  

 Den stærkeste kraft i mit liv

Uffe Lorenzen har været mange år om at blive en af de førende syrerock musikere herhjemme. Spids Nøgenhat blev dannet tilbage i 1998. Da deres første plade kom i 2001, var det kun i 44 eksemplarer.

Men i det stille fik flere og flere øjnene op for musikken, og i 2013 udgav gruppen deres anden plade, som nåede gode salgstal. Sangen 'Lolland Falster' blev et hit, og tusindvis af mennesker sang med under de store festivaler.

Han er vokset op i Albertslund. Interessen for musik fik han blandt andet af sin bror, som er en del år ældre.

quote Musikken har helt klart været den stærkeste kraft i mit liv, og det der har dirigeret mange af mine valg

Uffe Lorenzen

- Musikken har helt klart været den stærkeste kraft i mit liv og det, der har dirigeret mange af mine valg, siger han. 

Ved siden af musikken arbejder Uffe Lorenzen som bartender på ølbaren Svejk på Smallegade på Frederiksberg. Trods succesen har han ingen planer om at droppe det job. 

- Jeg synes, det er lidt afveksling, det er et meget hyggeligt sted, og jeg kan godt lide at være her. Jeg kan godt lide de øl, vi har, og jeg kan godt lide de mennesker, der kommer her.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik