Arkivfoto fra en tidligere ransagning i Viktoriagade på Vesterbro i København. Foto: Nils Meilvang - Scanpix

Skud ved spilleklub i København

I samarbejde med tv2.dk

Københavns Politi bekræfter, at man efterforsker en skudepisode på Vesterbro i København.

Politiet fik søndag aften en anmeldelse om skud på Vesterbro i København.

Det bekræfter Københavns Politi overfor TV 2.

- Det er korrekt, at vi efterforsker i området. Men vi kan ikke sige meget mere i øjeblikket, sagde den centrale vagtleder hos Københavns Politi, Michael Andersen til TV 2.

Et område blev afspærret af politiet, hvor bevæbnede politifolk var til stede. 

Læs også Akutlægebiler - nu med livreddende frysetørret blod

Ifølge Ekstra Bladet skal der være affyret flere skud mod en tyrkisk klub i området.

Har fundet projektiler

Politiet modtog anmeldelsen klokken 21.53.

Central efterforskningsleder Rene Jensen bekræfter natten til mandag, at man har fundet projektiler på stedet.

- Vi er stadig i gang derude med at finde tekniske spor, projektiler og så videre. Vi har desuden foretaget en del vidneafhøringer i området, siger efterforskningslederen til Ritzau. 

Læs også Fodgænger dræbt af lastbil i Nordsjælland

Skyderiet foregik ud for Viktoriagade nummer 8, der grænser op mod Vesterbrogade i København.

Spilleklub ramt

På adressen Viktoriagade 8 er der en spilleklub, og spilleklubbens ruder af ramt af skud, bekræfter Rene Jensen.

- Det er ikke et sted, som vi tidligere har haft noget med at gøre. Det er en spilleklub, hvor folk i deres bedste alder kommer og spiller kort, siger han. 

Læs også Efterlyst mand fundet død under togperron i Valby

Der var ingen til stede i spilleklubben søndag aften, da der blev skudt mod den, så de vidner der er blevet afhørt er personer, der har været til stede i det ofte menneskefyldte område søndag aften.

I samarbejde med tv2.dk