Foto: Scanpix

S og DF: Tag pengene fra banderne

Kriminelle bandemedlemmer skal ikke længere kunne suge løs af kontanthjælp, mener Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.

Når bandemedlemmer plaffer løs i gaderne og ernærer sig ved kriminalitet, skal de ikke også have mulighed for at hæve ved kasse 1.

Det mener retsordførerne for Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, henholdsvis Trine Bramsen og Peter Kofod Poulsen, skriver avisen Danmark.

Samme synspunkt fremførte Dansk Folkepartis Martin Henriksen i Radio24syv for godt en uge siden. Det bliver nu til et offcielt politisk krav fra de to retsordførere til justitsministeren om til at undersøge mulighederne for at fratage registrerede bandemedlemmer adgangen til kontanthjælp.

Læs også Akutindsats mod graffiti: "Et klart signal til banderne"

Skal sendes i straksaktivering

Desuden ønsker de indført en øjeblikkelig praksis, hvor politiet underretter kommunerne om registrerede bandemedlemmer, så de kan sendes i straksaktivering eller nyttejob for på den måde at få afprøvet, om de reelt, som loven kræver det, står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Det gør de med henvisning til en opgørelse fra Rigspolitiet, der viser, at over 60 procent af landets registrerede bandemedlemmer er under en eller anden form for offentlig forsørgelse. Helt præcist drejer det sig om 228 bandemedlemmer, som i løbet af sidste år hævede kontanthjælp hos kommunen – heraf 50 af dem i København.

Læs også Bandemedlemmer lever for statens penge

Eksperter kalder foreslag grundlovsstridigt

Men forslaget om fratage bandemedlemmer kontanthjælp er i strid med grundloven, vurderer flere jurister, som TV2 Lorry tidligere har talt med. Blandt andet lektor i socialret på Aalborg Universitet, John Klausen.

- I sin rene form har det ingen gang på jord, som jeg ser det. Hvis man vil udelukke nogen fra offentlig forsørgelse, alene fordi de er registreret i et banderegister, så mener jeg, der er et klart brud på grundlovens paragraf 75, stk. 2, om retten til offentlig forsørgelse, vurderer John Klausen over for TV2 Lorry. 

- Bestemmelsen stammer tilbage fra 1849 og skal sikre, at man har et forsørgelsesvæsen, at man ikke sulter.

Læs også Jurister: DF's bandeforslag er grundlovsstridigt

Skal stå til rådighed

John Klausen understreger derfor, at det afgørende er, hvorvidt de, der er opført i politiets banderegister, overholder de krav, kommunen stiller til kontanthjælpsmodtagere.

- Bandemedlemmer skal, som alle mulige andre, stå til rådighed for arbejdsmarkedet og tage imod beskæftigelsesfremmende tilbud fra kommunen. Kommunen kan stille meget store krav til de her bandemedlemmer, ligesom over for alle andre kontanthjælpsmodtagere, og det er der sådan set ikke noget nyt i. Kommuner prioriterer dog forskelligt i forhold til beskæftigelsesindsatsen og opfølgningen for kontanthjælpsmodtagere. Der er givetvis kommuner, der kunne give tilbud i langt større omfang og følge meget mere intensivt op allerede med de regler, der er i dag, siger John Klausen.

- Dette kunne have effekt både for bandemedlemmer og for andre kontanthjælpsmodtagere.

Læs også Flere gadeplansmedarbejdere skal vinde over banderne

Muligt at gøre ydelse mindre

Også professor i socialret ved Københavns Universitet, Kirsten Ketscher, vurderer ligesom John Klausen, at det er grundlovsstridigt at fratage personer, der er opført i politiets banderegister, deres kontanthjælp, hvis de i øvrigt overholder reglerne for den hjælp, de modtager. 

- Grundloven ligger som et ekstra sikkerhedsnet, hvor man har ret til minimumshjælp, så man kan overleve. 

Kirsten Ketcher mener dog, det kan være muligt at gøre ydelsen mindre.  

- Vi har allerede i dag kontanthjælp udmålt på forskellige niveauer, og det kan være, det er muligt at udmåle kontanthjælpen på et lavere niveau, hvis det overholder grundlovens niveau, hvor meningen er, at man skal have til tøj, mad og et sted at bo. Og kunne leve et liv på et acceptabelt socialt niveau, siger hun.