Akutindsats mod graffiti: "Et klart signal til banderne"

Københavns kommune har bevilget 400.000 kr. til en akut indsats mod bandegraffiti på skoler, gader og stræder. Det skal skabe tryghed hos borgerne.

"LTF" står der på bænken på Den Røde Plads på Nørrebro. Og det skal væk i en fart, synes Københavns Politi og Københavns Kommune. Bande-tags i byrummet er blevet et stigende problem - især under bandekonflikten denne sommer. Og den graffiti skal væk, for den skaber utryghed.

- Nu er vi så der, hvor vi skal også skal tænke på den anden side af den her bandekonflikt. Det er baggrunden for, at vi nu udmønter den her akutpulje, hvor vi vil have fjernet de her tags som banderne sætter i byen med deres graffiti. For det er med til at holde konflikten kørende, siger Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), til TV 2 Lorry.

Nu har politiet så bedt Københavns Kommune om at sørge for at fjerne banderelaterede tags og graffiti hurtigst muligt. For at skabe tryghed hos borgerne.

- Bandegraffiti kan medvirke til at være utryghedsskabende for borgere og beboere. Blandt andet derfor har Københavns Politi anmodet Københavns Kommune om at graffiti fjernes hurtigt, skriver Henrik Møller Jakobsen, Vicepolitiinspektør i kommunikationssektionen hos Københavns Politi, i en mail til TV 2 Lorry. 

Hurtig reaktion

Københavns kommune har reageret prompte. Der er afsat 400.000 til et akut-team, der skal rykke ud og fjerne graffiti og tags indenfor 2 timer fra anmeldelsen til forvaltningen, på gader og stræder.

På skoler skal den banderelaterede graffiti fjernes inden for 24 timer fra anmeldelsen. Før har det taget 1-2 uger oplyser Økonomiforvaltningen til TV 2 Lorry i dag.

Pengene er taget fra Sikker Bys akutpulje, der bruges til særlige og akutte indsatser med kriminalpræventivt formål.

I forvejen bruger Københavns kommune 10,3 millioner om året på at bekæmpe graffiti. 

Pengene er godt givet ud

Der er ydermere afsat 300.000 kr. til en ekstraordinær forbyggende indsats med aktiviteter målrettet unge mellem 16 og 17 år. Dem, der ikke er tilknyttet kommunens klubtilbud, og som er i risikozonen for at blive rekrutteret til bandemiljøet.

Og så skal 400.000 kroner altså gå til at fjerne bandernes graffiti på skoler og i byrummet. 

- Jeg tror, rigtig mange mennesker mener, de her penge er rigtig godt givet ud, hvis vi kan få de her markeringer, hvor banderne har deres territorier, væk, siger Frank Jensen til TV 2 Lorry.

Begge indsatser er et led i kampen mod banderne i København. Og akutteamet der skal fjerne graffiti og tags, rykker ud med det samme, oplyser Økonomiforvaltningen til TV 2 Lorry i dag.

- Jeg håber virkelig, at det her kan medføre, at vi meget hurtigt får fjernet dem, så de ikke kan være med til at holde gang i bandekonflikten, siger Frank Jensen til TV 2 Lorry.

De nye indsatser mod banderne

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

skunkgartneri herringløse

Tip fra borger førte til beslaglæggelse af skunkgartneri

Tre 16-årige kører galt i Værløse.

Tre 16-årige kørte galt i nat: Føreren havde sprit i blodet og kørte i sin mors bil

Politibil 112

Politi sigter 40 personer for at overtræde forsamlingsforbud

politi undersøger skyderi i ishøj

Politi undersøger muligt skyderi ved haveforening

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere