Linda Olsen mener ikke, det giver mening, at hun skal indhente en lægeerklæring, når kommunen allerede kender hendes sygdomsforløb. Foto: TV 2

Kommuner bruger millioner på unødvendige lægeerklæringer

I samarbejde med tv2.dk

81 kommuner har de seneste tre år brugt knap en kvart milliard kroner på lægeerklæringer, der ifølge kommunerne i mange tilfælde ikke giver mening.

- Jeg synes, det er noget pjat, at man skal blive ved med at give erklæringer.

Det er jo fuldkommen tåbeligt, og vi kunne bruge de penge meget mere fornuftigt.

Carsten Rasmussen, borgmester i Lejre, Soc.Dem

Ordene kommer fra den 57-årige dagplejemor Linda Olsen fra Jyllinge, der fik en ny hofte i oktober og nu er i gang med genoptræning. For at få sygedagpenge fra kommunen har Jobcentret bedt hende om at indhente en såkaldt LÆ285-erklæring fra en praktiserende læge.

Det skal hun, selvom kommunen allerede ved, at hun er sygemeldt på grund af operationen og hendes genoptræningsforløb er kendt – og selvom kommunen, der er hendes arbejdsgiver, allerede har fået en lægeerklæring én gang.

- Jeg ved ikke hvorfor, for jeg har jo allerede givet en erklæring til min arbejdsgiver for 14 dage siden. Kan de ikke arbejde sammen og kigge i hinandens papirer? spørger Linda Olsen. 

Læs også Højesteret skal granske sygemeldinger i sag om svindel

Årsagen til besværet er lovgivning fra Christiansborg. I 2013 blev en ny sygedagpengereform vedtaget i Folketinget, og det blev lovpligtigt for kommunerne at indhente LÆ285-erklæringer for alle borgere, der er sygemeldt i mere end otte uger.

Borgmester: Håbløst og spild af god tid

Men den lovpligtige lægeerklæring, der skal skrives af en praktiserende læge og koster kommunen 1054 kroner stykket, møder kritik fra flere sider - ikke mindst fra kommunerne selv, der ofte bruger tid og penge på at indhente unødvendige erklæringer.

I en aktindsigt, som 81 ud af 98 kommuner har besvaret, fremgår det, at der i årene 2015-2017 er indhentet 241.704 LÆ285-erklæringer, hvilket svarer til 254,7 millioner kroner.

Selvom en del af erklæringerne er nødvendige, mener en lang række kommuner, at en stor del af dem er overflødige og spild af ressourcer, fordi borgernes sygdomsforløb er kendt af kommunen i forvejen.

- Der er meget, meget sjældent oplysninger i de her attester, som man ikke får af de sygemeldte i forvejen. Der er jo en samtale, hvor de fortæller, hvad de fejler og hvilken behandling, der er i gang, siger Gitte Rønman, afdelingsleder i Jobcentret i Lejre Kommune. 

Læs også Politiker lokket til at oplyse intime deltajer

Hun vurderer, at lægeerklæringerne kun i cirka 25 procent af tilfældene har bidraget med nye oplysninger.

Borgmesteren i Lejre Kommune er træt af loven:

- Det er jo fuldkommen tåbeligt, og vi kunne bruge de penge meget mere fornuftigt, siger Carsten Rasmussen (A), der over de sidste tre år har brugt omkring en million kroner på erklæringerne.

- Det giver et ry blandt borgerne om, at offentlig forvaltning er tåbeligt. Hvis ikke vi kan forklare borgerne, hvorfor de skal bruge den, så tænker de jo, at det er helt håbløst, spild af penge og spild af god tid. 

Læs også Ægte juleeventyr: Arne kom i centret efter måneder indendørs

Læge: Erklæringerne giver mening i nogle tilfælde

Praktiserende læge Tue Flindt Müller er formand for lægernes attestudvalg og var i sin tid med til at lave aftalen med politikerne på Christiansborg.

Han erkender, at loven ikke er optimalt indrettet, og at det burde være valgfrit for kommunerne at vælge, hvilke borgere de vil indhente lægeerklæringer på.

- Der er ingen grund til at involvere lægen, når det handler om borgere, der har et helt klart forløb.

- Det kunne eksempelvis være maskinarbejderen med en sprængt akillessene, der er forpligtet til at indhente lægeerklæringen, selvom vi ved, at han er klar om 10 uger. Der er et helt fast forløb, og vi ved, at han skal tilbage til det helt samme arbejde, siger Tue Flindt Müller.

Er der tale om borgere, der får eksempelvis kræft eller en blodprop i hjernen, giver lægeerklæringen derimod mening, mener Tue Flind Müller.

- Når man kan se, at deres fremtidige arbejdsforhold vil blive ændret, så giver det jo god mening at tage stilling til, hvad man kan gøre for at få borgeren tilbage i et andet arbejde, siger han.

Mandag er beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) gæst i TV 2's 19 Nyhederne, hvor han vil svare på kritikken af LÆ285-erklæringerne.

I samarbejde med tv2.dk