04:08

Ny alternativ borgmester: Det vil Niko Grünfeld ændre i København

Om få dage træder en ny borgmester ind på Rådhuset. TV 2 Lorry har talt med Niko Grünfeld om hans visioner for byen.

- Alle de beslutninger, som man tager som borgmester, de berører rigtige mennesker.

Sådan lyder et godt råd fra Dansk Folkepartis Carl Christian Ebbesen til den nye kultur- og fritidsborgmester bliver Niko Grünfeld fra Alernativet.

Om få dage skal Niko Grünfeld overtage hvervet som nyvalgt borgmester i København. TV 2 Lorry zoomer nu ind på,  hvem  københavnernes kommende politiske leder er. 

Læs også Lange venterlister til svømning: "Problemet bliver kun værre"

Kulturklippekort og flere åbne scener

Den nye borgmester er uddannet fra Handelshøjskolen i Århus. Han har i mange år været selvstændig og har blandt andet og undervist i ledelse, konfliktmægling og lavet coahcing.

Før det lavede han PR for fodboldklubberne AGF og engelske Swindon. Nu skal han sætte retningen for den Københavnske kultur de næste fire år:

- Jeg håber, at jeg kan sætte kulturen, kunsten og idrætten op på en højere dagsorden end den er i dag. Og sørge for at København bliver en progressiv kunst- og kulturby med et sprudlende idrætsliv. Og sørge for at sammenhængskræften i byen kommer igennem kulturen. 

Læs også Grünfeld afviser kritik for valg af borgmesterpost

Niko Grünfeld har også en række konkrete mål for København: 

- Ligesom museer i dag hvor ældre har gratis entré, så kunne man forestille sig et kulturklippekort til særligt unge mennesker, der bruger byens kulturliv.

Derudover skal byen indrettes til mere kultur med åbne scener, hvor kunstnere kan eksperimentere i byrummet.

Farverige visioner

Alternativet er kendt for krav om kødfri dage og borgerløn, og i København har partiet lavet flere meget utraditionelle ordførerskaber for blandt andet for singleliv og naboskab. De har endda en søndagsordfører.

Niko Grünfeld vil fortsætte de farverige visioner: 

Læs også Kommentator: Alternativet lukrerer på Radikal krise

- Mit københavn er en kulturel, åben og mangfoldig by, hvor vi både har tango på pladsen og VM i ishockey.

Nej tak til de udsatte

Netop valget af kulturborgmesterposten skabte en helt del ballade. Flere i partiets bagland mener, de svigter de socialt udsatte, som de ellers har talt meget om i valgkampen.

- Vi gik til valg på meget andet end socialpolitik. Vi gik til valg på en grøn politik. Vi var blandt andet med til at sikre at Amager Fælled blev reddet. Og udover det tager vi også et socialt ansvar, og det gør vi stadigvæk, siger han.

Niko Grünfeld vil også bruge sin kultur- og fritidsborgmesterpost til socialt arbejde:

- Jeg tror, man undervurderer, hvor meget idræts- og kulturlivet er med til at præge sammenhørigheden og fællesskabet, siger han. 

Læs også Kommentar: Alternativ succes i København varsler ny kurs

Kæmpen for miljøet er drivkraften

Niko Grünfeld var med til at stifte Alternativet sammen med Uffe Elbæk. 

Han kommer fra et job i partiets sekretariat på Christiansborg og har i flere år arbejdet på Kaospilotuddannelsen i Århus, som også er stiftet at Uffe Elbæk.

Privat bor Niko Grünfeld med sin kæreste og parrets to børn i Valby, og så elsker han at sejle og spille fodbold.

Kampen for miljøet er hans stærkeste drivkraft.

- Vi står overfor en kæmpe udfordring i forhold til klimaet og miljøet, så vi kan sikre kloden til de kommende generationer - og ikke mindst mine tre børn, siger han.