Foto: Camilla Rønde / Ritzau Scanpix

Max 40 procent almene familieboliger i ghettoområder

Onsdag blev der landet en delaftale, og nu er finansieringen også på plads omkring regeringens ghettoplan. Flere områder er desuden kommet på ghettolisten.

Inden 2030 skal andelen af alemene familieboliger i de hårdeste ghettoomrder nedbringes til højst 40 procent.

Det er regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og SF blevet enige om onsdag morgen.

Aftalen er en del af regeringens ghettoplan, hvis formål er at afskaffe ghettoer senest i 2030.

- Jeg er glad for, at vi med dagens aftale får en række nye og effektive redskaber til at ændre bolig- og beboersammensætningen, så vi kan få vendt udviklingen i ghettoområderne, siger transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen, LA. 

Læs også 16 boligområder stemples som hårde ghettoer

Aftalen giver ministeren mulighed for at pålægge en fuld afvikling af et ghettoområde som alment boligområde. Hvis der er opbakning fra aftalepartierne vel og mærke.

- Aftalen sikrer, at vi efter flere årtiers forsøg på at nedbryde ghettoområderne skærper indsatsen markant. 

- I de kommende år skal ghettoområderne omdannes fysisk og gøres til attraktive områder, der er en integreret del af byerne, siger Ole Birk Olesen.

I den nye delaftale er der samtidig vedtaget nye kriterier for, hvordan en ghetto klassificeres.

Det betyder, at seks nye områder i København nu betegnes som 'ghetto' af regeringen. Samtidig bliver et nyt område i Høje-Taastrup også en del af den omdiskuterede ghettoliste. 

Læs også Nørrebro-ghetto får handelsstrøg og penthouselejligheder

Tirsdag blev en række partier enige om finansieringen af ghettoplanen.

I den nye plan for de særligt udsatte boligområder står det klart, at Landsbyggefonden ikke skal medfinansiere projektet med 12 milliarder, som der ellers var lagt op til i regeringens udspil.

I stedet havnede regningen på 10 milliarder kroner. Samtidig blev det besluttet, at Landsbyggefonden ikke skal refundere 100 procent af de penge, som staten har brugt på ydelsesstøtte tilbage i 2007.

Fonden refundrer i forvejen en del af ydelsesstøtten, men regeringen havde lagt op til, at det skulle være hele beløbet. At det ikke blev aktuelt glædede interesse- og brancheforeningen Danmarks Almene Boliger (BL). 

Læs også Fra ghetto til godt boligområde: Navneforandring ændrede alt

- Vi er rigtig tilfredse med, at refusionen, der ville have været en ekstraregning, er taget af bordet, sagde Bent Madsen, der er administrerende direktør i BL, som kaldte den overordnede aftale for "en rigtig god aftale".