Ludolf bekæmper "køb og smid væk": - Det kribler i mig for at reparere

72-årige Ludolf Petersen nægter at lade gode ting ende i skraldespanden - derfor reparerer han frivilligt andres defekte ting.

Ludolf Petersen tager 5-årige Lilas dukke under kærlig behandling i Repair Café Ballerup. Foto: Sofie Gauger - TV 2 Lorry

En bølge af miljøbevidsthed og et opgør med forbrugskulturen er skyllet ind over os. 

Men for 72-årige Ludolf Petersen er det ingen nyhed, at man ikke bare smider ting ud, men i stedet rækker ud efter værktøjskassen: 

- Absolut ikke! Jeg har gjort det, siden jeg var 12 år, fortæller han.

I dag er han frivillig i én af de såkaldte Repair Caféer (på dansk: reparationscaféer), hvor frivillige tager imod defekte ting og sager og hjælper med at få dem repareret. 

Det er gratis, så længe man selv har eventuelle reservedele med. 

Jeg har ikke lyst til at se hverken film eller fodbold i fjernsynet, så jeg må lave noget fornuftigt til daglig. 

Ludolf Petersen, frivillig i Repair Café Ballerup 

Ludolf Petersen er frivillig i Repair Café Ballerup Foto: Sofie Gauger - TV 2 Lorry

Siden de første to Repair Caféer åbnede i Købehavn i 2014, er antallet vokset til 15 - og der er flere på vej. Over halvdelen af dem ligger i hovedstadsområdet:

Repair Caféerne ligger i Roskilde, Ballerup, Gentofte, Brønshøj, Valby, Sydhavn, Nørrebro, Vesterbro og Østerbro Foto: Rasmus Gerner

En fornuftig hobby 

Ludolf Petersen er blevet frivillig reparatør i Ballerup, fordi han med egne ord har et "reparationsgen".

- Eller et repair gen, som man skal sige nu, tilføjer han med et glimt i øjet. 

Når han ser noget, der er gået i stykker, så kribler det i fingrene for at fikse det. Og det er sådan, han holder sig beskæftiget:

- Jeg har ikke lyst til at se hverken film eller fodbold i fjernsynet, så jeg må lave noget fornuftigt til daglig. 

De ting, der bliver repareret, spænder bredt.

Han er pensioneret svagstrømsingeniør - og derudover har han altid repareret stort og småt for sig selv og andre:

 - Lige fra små dameure, til biler og flyvemaskiner sågar, fortæller han. 

Men nu foregår det hele altså på frivillig basis.

Er du ikke bange for at tage arbejde fra professionelle?

- Det er en dråbe i havet i den store sammenhæng. De mennesker, der kommer her, de ville ikke gå til de officielle kanaler, for det ville være for dyrt og så ville det ikke kunne svare sig, svarer Ludolf Petersen.

05:44

Mød Ludolf og iværksætterne på ny genbrugsstation, der har en ambition om, at vi skal bruge ting længere og smide mindre i containeren. Foto: Anna Clara Ingemann-Hansen/TV 2 Lorry

Luk video

Vil du også hellere reparere end at smide ud? Klik her for at finde adresser på en repaircafé nær dig.



Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik