Louise-drabet: Ny eftersøgning efter drabsvåben i Elverparken

Det er næsten to måneder siden 32-årige Louise Borglit blev dræbt i Elverparken i Herlev. Nu leder politiet igen efter mordvåbenet.

Den 4. november luftede 32-årige Louise Borglit sin søsters hund i Elverparken i Herlev. Noget hun sikkert har gjort mange gange før, men denne gang skulle blive den sidste. 

Hun blev, tilsyneladende, helt umotiveret dræbt af flere knivstik. 

Siden har Københavns Vestegns Politi stort set været på bar bund. Både gerningsmand og mordvåben mangler. Det er dog stadig en sag, der har meget høj prioritet hos politiet. 

quote Intet skal være uprøvet. Vi har og vil fortsat sætte store ressourcer ind på at finde det drabsvåben.

Ole Nielsen, Politikommissær, Københavns Vestegns Politi.

- Intet skal være uprøvet. Vi har og vil fortsat sætte store ressourcer ind på at finde det drabsvåben, siger politikommissær Ole Nielsen fra Københavns Vestegns Politi.

Derfor laver politiet i dag en ny eftersøgning i og ved Elverparken. Her får man hjælp fra forsvarets specialenhed Advanced Search.

Politiet har tidligere afsøgt området med hunde, men i dag gør man et nyt forsøg med metaldetektorer i det tætte krat i området omkring Kobbervej og Kiselvej i nærheden af Elverparken.

Man indledte allerede eftersøgning i går, men fortsætter altså i dag, onsdag. 

TV 2 Lorrys Søndagsmagasinet har fulgt drabet på Louise Borglit tæt. Se mere her. 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik