Københavns Zoo taber sag om fritagelse for millionafgift

Københavns Zoo, Odense Zoo og Aalborg Zoo kunne ikke overbevise landsretten om, at de skal slippe for at betale millionafgift.

Tre zoologiske haver slipper ikke for at betale lønsumsafgift.

Det er en afgift, der pålægges den samlede lønudbetaling.

De zoologiske haver i København, Odense og Aalborg havde sammen med Nordsøen Oceanarium i Hirtshals lagt sag an mod Skat for at slippe for at betale afgiften.

Afgiften koster de fire sagsøgere cirka 4,5 millioner kroner om året. 

Hvad er lønsumsafgift?

Lønsumsafgift er en afgift, der pålægges alle virksomheder med salg af momsfritagede varer og ydelser, hvis virksomhedens lønsum overstiger 80.000 kroner. I Danmark er eksempelvis aviser, den finansielle sektor, lotterier, fonde, organisationer og foreninger fritaget for moms - og arbejdsgiverne i disse sektorer skal derfor betale afgiften.

Sagen var principiel

Men de zoologiske haver har ikke kunnet overbevise tre dommere ved Vestre Landsret.

Haverne taber sagen og skal betale 350.000 kroner i sagsomkostninger.

Det stiller sig angiveligt lidt anderledes med Nordsøen Oceanarium i Hirtshals. Her siger dommen, at Skat skal kigge på fastsættelsen af afgiften igen for perioden fra 2009 til 2012.

Sagen stammer helt tilbage fra 2014, da haverne og oceanariet stævnede Skat ved Retten i Hjørring.

Her blev sagen henvist til landsretten på grund af dens principielle karakter.

Ville sidestilles med museer

Lønsumsafgiften betales af virksomheder, der ikke betaler moms.

I 2012 kom der en ændring af loven, der betyder, at museumsvirksomhed fritages for at skulle betale lønsumsafgift.

De zoologiske haver og det nordjyske oceanarium mener, at de bør sidestilles med museer, fordi de også bedriver forskning og formidling og har videnskabeligt personale ansat. 

- Vi ser os selv som en af landets største formidlingsinstitutioner, forklarede Steffen Stræde, direktør for København Zoo, da han i april var i landsretten for at forsøge at overbevise landsdommerne.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik