Københavnerne er værst: Politi vil stoppe uopmærksomme bilister

1244 trafikanter fik en bøde for at bruge håndholdt mobil i januar 2018. Derfor gennemfører politiet en landsdækkende kontrol af uopmærksomme bilister næste uge.

En bilist kører ud af vejen slingrer fra side til side. Det viser sig, at føreren sidder og roder med sin mobil, mens han har foden på speederen og kører 80 km/t.

Det syn møder politiet alt for ofte, når de laver færdselskontrol. Og derfor vil de gerne sætte en stopper for den form for hensynsløs kørsel. 

Det skriver Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

quote Der er uopmærksomhed involveret i cirka hvert tredje trafikdrab på vejene i Danmark.

Christian Berthelsen, politiassitent, Nationale Færdselscenter

Nye tal fra Rigspolitiet viser, at politiet har uddelt 1244 bøder til trafikanter i januar 2018.

Trafikanterne har fået bøde for at bruge deres håndholdte telefoner, mens de kørte i trafikken. Det er især københavnener, der sagtens kan finde på at tage telefonen frem, mens de kører bil.

- Når man ser på det på landsplan, så ligger København i den tunge ende med hensyn til antallet af sigtelser, siger politiassistent Christian Berthelsen, som er fra Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

Så mange er blevet sigtet i din politikreds

Midt- og Vestsjælland: 66
Nordsjælland: 50
Københavns Vestegn: 112
København: 227
Total: 

Kilde: Rigspolitiet

Han fortæller samtidig, at årsagen kan være, at der er mange mennesker, og der kører mange biler i København, og at dette naturligvis også kan have en betydning. 

Mange distraktioner for trafikanterne 

Der er dog også gode nyheder. På landsplan er antallet af sigtelser for brug af håndholdt mobiltelefon halveret sammenlignet med samme tidspunkt sidste år. 

- Jeg håber, at det er et udtryk for, at trafikanterne er blevet mere fornuftige, siger politiassistent Christian Berthelsen til TV 2 Lorry. 

Han forklarer, at der er mange ting, der kan friste trafikanterne, så deres opmærksomhed fjernes fra vejene og trafikken.  

quote Når man ser på det på landsplan, så ligger København i den tunge ende med hensyn til antallet af sigtelser.

Christian Berthelsen, politiassitent, Nationale Færdselscenter

- Mobiltelefoner, GPS, computere og papirer er nogle af de fysiske ting, trafikkanter lader sig distrahere af, når de færdes i trafikken, men dagdrømmeri, træthed og stress fjerner også fokus, og alle faktorer er hyppige årsager til manglende opmærksomhed i trafikken, siger politiassistent Christian Berthelsen, som er fra Rigspolitiets Nationale Færdselscenter og fortsætter:

- Der er uopmærksomhed involveret i cirka hvert tredje trafikdrab på vejene i Danmark. Derfor er det vigtigt, at trafikkanterne har fokus på trafikken, når de færdes på vejene.

354 har mistet livet
I de seneste uger har en landsdækkende kampagne fra Rådet for Sikker Trafik, Forsikring & Pension samt landets kommuner gennem en kampagne mindet trafikanterne om, at de skal køre bil, når de kører bil. 

For det kan nemlig gå rigtig galt. I løbet af fem år har 354 mennesker mistet livet i trafikken, hvor de selv, eller andre har været uopmærksomme. 
 

Så langt kører du i blinde


Hvis du kigger på din mobil i fire sekunder, så har du kørt så langt i blinde:
  • 50 km/t.: 56 meter.
  • 80 km/t: 89 meter.
  • 110 km/t: 122 meter.

Fakta:
  • I en tredjedel af alle trafikulykker er uopmærksomhed en afgørende faktor.
  • I gennemsnit foretager vi os distraherende ting i 30% af den tid, vi kører bil.
  • 70 % af dét, der distraherer os, foregår inde i bilen.


Gode råd:
  • Drop mobilen og sociale medier, når du kører bil.
  • Hold ind til siden, hvis du skal indstille din GPS eller ringe.
  • Hold ind til siden og få ro i bilen, hvis børnene er urolige og kræver din opmærksomhed.
  • Lad være med at lede efter ting, du taber. Kør ind til siden - eller vent til du kommer frem.
  • Kig på trafikken, også mens du taler med dine medpassagerer.
  • Få andre i bilen til fx at skrue låget af din vandflaske, taste på GPS, række dig solbriller osv.

Kilde: Rigspolitiet

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik