Landmand Larsens nye venner: Edderkopper, biller og regnorme

Kaare Larsen er én af de 50 nordsjællandske landmænd, der dyrker klimavenligt. Han binder mere kulstof i jorden. Og får hjælp fra biller, edderkopper og regnorme.

00:30

Landmand Kaare Larsen tjekker sin rapsmark. Han har droppet ploven. Nu leder han efter regnorme. Jo flere regnorme, edderkopper og biller jo bedre...

Når landmand Kaare Larsen går rundt og passer sin rapsmark, så forsøger han at sikre, at der er mindre CO2, som havner i atmosfæren.

Vi får mange tæv som landmænd, og jeg har altid skulle forsvare det, som jeg gjorde. 

Kaare Larsen, landmand, Gilleleje 

Sammen med 50 andre landmænd i Nordsjælland er han lige nu i front på det her felt. Han bruger nemlig en helt anden måde at dyrke jorden på, end en landmand normalt gør. Det hedder Conservation Agriculture. Han gøder som han plejer - men han sprøjter mindre. Hans arbejde i marken foregår uden plov. Og han får vigtig hjælp fra edderkopper, biller og regnorme. De æder skadedyr og plejer hans jord.

- Vi får mange tæv som landmænd, og jeg har altid skulle forsvare det, som jeg gjorde. Så det her med at finde en ny og en anderledes måde, at gøre tingene på føles godt, siger Kaare Larsen. 

Ploven gik dybt og hev kulstoffet op 

Før i tiden kørte Kaare Larsen sin tunge plov gennem marken, før han gik i gang med at så. Det vil sige, at han vendte jorden dybt nede og trak de nederste lag op. Men det er virkeligheden en dårlig idé, hvis han vil beskytte miljøet og hjælpe klimaet. For på den måde frigør han store mængder kulstof fra jorden. Det går i forbindelse med ilt i luften og bliver forvandlet til CO2 i atmosfæren. Så nu har han droppet ploven.

- Det er noget, der langsomt tager mere og mere fat i mig. Og jeg synes, at det er enormt spændende. Det er ligesom, jeg har genopfundet min egen planteavlsbedrift på den her måde, siger Kaare Larsen.

De nye hjælpere: Billen, edderkoppen og regnormen

Kaare Larsen er mælkeproducent og på mange marker dyrker han foder til sine 175 malkekøer. Det gør han altså nu uden plov. Men med effektiv hjælp fra sine nye venner ... billen, edderkoppen og regnormen.

- Jeg kan godt lide, at naturen arbejder for mig. Og at jeg kan se, at vi arbejder sammen om at få løst de her ting, som vi gerne vil have løst, siger Kaare Larsen.

Jeg kan godt lide, at naturen arbejder for mig.

Kaare Larsen, landmand, Gilleleje 

Han sår kun i små riller på sin stubmark, hvor der stadig står masser af planterester fra sidste år. Han kan fint så på den måde. For frøet behøver ikke at ligge dybt i jorden for at spire.

- Jeg har altid det der motto: ” Du kommer ikke foran ved at gå i de andres fodspor ”. Så jeg vil egentlig gerne være en del af dem, der går foran, siger Kaare Larsen.

Den her model med at så direkte mellem de gamle stubrester fra sidste år har vist sig, at være en god og nænsom måde at dyrke jorden på. Landmanden bruger også mindre diesel, når han ikke pløjer. Og så bevarer han kulstof, som god næring i jorden. I stedet for at det sammen med ilt fra luften, bliver forvandlet til CO2 i atmosfæren.

- Det her giver energi og drive til at kunne fortsætte sine ting ikk´, siger Kaare Larsen.

På rapsmarken i Nordsjælland er det vigtigt, at Kaare Larsen løbende tjekker, om hans regnorme opfører sig, som de skal. Biller, edderkopper og regnorme er sendt i arbejdstøjet - for det er dem, der skal bearbejde jorden for ham og holde den fri for skadedyr.

- Mine nye venner regnormene, de er enormt vigtige. Se her på jorden, nede mellem mine planter, det er regnormelort. Og det er et syn, som jeg godt kan lide at se, siger Kaare Larsen.  

Se her på jorden, nede mellem mine planter, det er regnormelort. Og det er et syn, som jeg godt kan lide at se

Kaare Larsen, landmand, Gilleleje

Det her kan altså måske være løsningen på et tungt problem...de store mængder CO2, som landbruget ellers frigør til atmosfæren. Og så behøver landmanden heller ikke at bruge sprøjtemiddel mod skadedyr. For de bliver hurtigt spist af edderkoppen og billen. Nu er hans dyrkningsmetode også nået til Christiansborg, hvor der har været en høring om emnet.

- Jeg tror virkelig på, at det her er vejen frem, siger Kaare Larsen.

Da jeg startede med det her, der gjorde jeg det nede bagved nogle bakker. Så mine kolleger ikke kunne se, hvad jeg lavede.

Kaare Larsen, landmand, Gilleleje

Kaare Larsens tjekliste for Conservation Agriculture

Her er Kare Larsens tjekliste, når han dyrker på den her særlige måde.

1. Ingen brug af plov.

2. Permanent plantedække på marken.

3. Rester af afgrøder skal blive på marken.

4. Et såkaldt "sundt sædskifte". Det vil sige, at man ikke dyrker samme afgrøde to år i træk.

"En gammel so, der har rodet i jorden..."

Der gik lidt tid, før Kaare Larsen fik modet til for alvor at dyrke sine marker uden plov.  

- Jeg skal være ærlig og sige, at da jeg startede med det her, der gjorde jeg det nede bagved nogle bakker. Så mine kolleger ikke kunne se, hvad jeg lavede. Fordi det er lidt grænseoverskridende. Det ligner jo en  gammel so, der har gået og rodet i jorden, når jeg er færdig her på min stubmark. Men når vi når frem til høst, så er resultaterne altså OK, siger Kaare Larsen.

07:23

Mød Kaare Larsen, der sammen med 50 andre nordsjællandske landmænd dyrker jorden klimavenligt. 

Luk video

I dag dyrker Kaare Larsen ikke længere kun en enkelt mark godt gemt nede bag den højeste bakke. For han forsøger at gå nye veje. Han satser på, at hans marker kan gå hen og blive en del af løsningen på problemet med CO2 i atmosfæren og de klimaudfordringer, der kommer.   



Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik