Foto: Asger Ladefoged - Scanpix

Gribskov opretter hotline efter kritik af plejefirma

Efter alvorlig kritik af plejefirmaet Attendo, opretter Gribskov Kommune nu en særlig hotline til borgerne.

Den nye telefonlinje i Gribskov Kommune bliver oprettet, efter Attendo har fået et rødt påbud af Gribskov Kommune i en sag om plejesvigt af en 91-årig kvinde, der senere døde.

Vi vil gerne være sikre på, at borgerne følte, de havde et sted at komme af med de oplysninger, de måtte sidde inde med omkring situationen.

Birgit Roswall, Formand, Social- og Sundhedsudvalget, Gribskov, Venstre

Siden da har plejefirmaet Attendo fået kritik fra flere forskellige sider, og derfor vælger kommunen nu at oprette en hotline til de borgere, der skulle sidde inde med oplysninger på manglende service. 

- Vi vil gerne være sikre på, at borgerne følte, de havde et sted at komme af med de oplysninger, de måtte sidde inde med omkring situationen, siger Birgit Roswall, Venstre, der er formand for Social- og Sundhedsudvalget i Gribskov Kommune.

Læs også Attendo-chef kan ikke genkende kritik

Telefonenlinjen er skabt, så både borgere og pårørende kan ringe ind med klager eller spørgsmål til kommunen i et forsøg på at undgå, at de ældre ikke får den hjælp, de har brug for.

Vi arbejder lige nu på den tekniske løsning, som vi regner med er på plads, så vores hotline kan åbne i den kommende uge.

Mette Bierbaum, Direktør, Social- og sundhedsområdet, Gribskov Kommune

- Jeg håber selvfølgelig, at vi får sikkerhed for, at borgerne i kommunen får det, de skal have. Det er formålet for os med den her hotline: At få tjekket op på, om de får det, vi har bestilt, de skal have, siger Birgit Roswall.

Kommunens hotline skal efter planen åbne i næste uge, og er desværre oprettet på baggrund af den massive kritik af plejefirmaet Attendo

- Det er nødvendigt med hotlinen, fordi vi i hele den her debat har fået fornemmelsen af, at nogle siger, de ved, at borgerne ikke får det, de skal ha. Nu ved borgerne, hvor de kan komme af med det, de eventuelt ved, siger Birgit Rosswall.

Læs også Kritik mod plejefirma: Ansat googlede sig til patientpleje

Borgerne skal sandsynligvis ringe ind til Gribskov kommunes hovednummer, og så bliver de derfra sendt direkte videre til den medarbejder, der tager imod alle opkald.

- Vi arbejder lige nu på den tekniske løsning, som vi regner med er på plads, så vores hotline kan åbne i den kommende uge, siger Mette Bierbaum, der er direktør for social- og sundhedsområdet i Gribskov Kommune.