Forslag nedstemt: Bilister skal ikke betale for minimumsnormeringer

Socialdemokratiets og Radikale Venstres forslag om at øge p-afgifterne på Frederiksberg havde ikke den nødvendige tilslutning på møde i forligskreds

Mandagens møde i p-forligskredsen på Frederiksberg førte ikke til en aftale om, at indtægter fra øgede parkeringsafgifter på Frederiksberg skal være med til at finansiere kommunens planer om at indføre minimumsnormeringer for de kommunale dagtilbud og institutioner. 

- Socialdemokratiet og Radikale Venstre mener, det er dybt forstemmende, at de borgerlige partier ikke har fremlagt nogen form for finansiering i forhold til, hvordan vi realiserer minimumsnormeringer på Frederiksberg, skriver Ruben Kidde i en mail til TV 2 Lorry. 

Socialdemokratiet og Radikale Venstres forslag er at afskaffe to timers gratis parkering for udenbys biler. Det er målet, at tiltaget skal mindske presset på Frederiksbergs veje og udgifterne til at drifte p-pladser. Samtidig vil det nye tiltag ifølge, Socialdemokratiet og Radikale Venstre, tilføre budgettet et tocifret millionbeløb.

Blå partier siger nej

Forslaget møder modstand hos Liberal Alliance, der bakkes op af kommunens borgerlige partier.

- De to timers parkering er noget, der kendetegner Frederiksberg. Det er vigtigt, at erhvervslivet og gæster kan komme til Frederiksberg og parkere uden at betale for det. Derfor mener jeg ikke, det er løsningen, siger Laura Lindahl fra Liberal Alliance.

Laura Lindahl mener, at pengene skal findes i forbindelse med budgetforhandlingerne efter sommerferien. Hun forventer ikke, at alle pengene findes på en gang og nævner det høje sygefravær i daginstitutionerne og udgifter til vikarer som nogle af de områder, hvor der kan findes penge. 

Partierne mødes igen i p-forligskredsen om to uger.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik