Få overblikket: Så mange børn går i privatskole i din kommune

Foto: Scanpix

03:18

Vi fortsætter i dag med at tage temperaturen på forholdene i Hovedstadsområdets kommuner - som optakt til kommunalvalget i november. Vi har valgt at lægge ud med skoleområdet - i dag handler det om de forældre, der fravælger det kommunale skoletilbud. Hovedstadsområdet er nemlig ét af de steder i landet, hvor flest børn kommer på privatskole.

1 af 2

Hovedstadsområdet er et af de steder i landet, hvor flest børn kommer i privatskole. Gribskov Kommune er den klare topscorer.

Det er en stigende tendens at sende børnene i privatskole. Det viser en analyse, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd har lavet. 

Skolerne tæt på klarede sig ikke særlig godt

Jannie Aen, mor til William

En af de forældre, der har valgt at sende sit barn på privatskole, er Jannie Aaen. Hun bor i Gribskov Kommune, hendes søn William er lige startet i 0. klasse på Helsinge Realskole.

William har været skrevet op til Helsinge Realskole, siden han var to år.

- Skolerne tæt på klarede sig ikke særlig godt, siger Jannie Aen.

Og hun er langt fra den eneste, der har fået den tanke.

Læs også Stor skoleundersøgelse: Her får eleverne de bedste karakterer

Gribskov boomer

I Gribskov Kommune går næsten hver tredje elev i privatskole. i 2012 var gennemsnittet af privatskoleandelen 28,0, og i 2016 steg tallet til 31,5. En stigning på 3,4 elever i snit.

Det er en investering i hans fremtid

Jane Aen, mor til William

Samsø Kommune er den eneste i landet med en højere anddel end Gribskov Kommune.

Dernæst følger Gentofte, hvor mere end hver fjerde elev går i privatskole, mens København også har en af områdets højeste andele af elever i privatskoler.

Hver måned koster det 1.350 kroner at have William på Helsinge Realskole. Men det er pengene værd, mener hans mor.

- Det er en investering i hans fremtid, mener moren.

Og William har allerede styr på, hvad han vil lave, når han engang er færdig med at gå i skole.

- Jeg skal arbejde i biografen, lyder det fra William.

Find din kommune

Her kan du se, hvordan det står til i din kommune. Klik på kortet og se gennemsnittet af privatskoleandelen.