Retten i Nykøbing Falster, hvor Lisbeth Zornig Andersen og hendes mand Mikael Rauno Lindholm blev dømt skyldige i menneskesmugling. Foto: Claus Bech - Scanpix

00:18

1 af 2

Efter dom: Lisbeth Zornig forventer at blive frikendt

Forsvareren vil medbringe tirsdagen frikendelse til Højesteret for at få Lisbeth Zornig dømt uskyldig for menneskesmugling.

Den 25-årige Annika Holm Nielsen blev tirsdag frikendt for menneskesmugling ved København Byret. 

Jeg har en klar forventning om en frifindelse, og den er ihvertfald ikke blevet mindre.

Lisbeth Zornig Andersen

Hun og tre andre aktivister var blevet tiltalt for at smugle 17 flygtninge over Øresund sidste efterår, og ifølge anklageren burde det være i strid med udlændingeloven - dermed en forbrydelse, der kan udløse to års fængsel. 

Bevisførelsen bestod udelukkende af pressemateriale, men dommeren mente altså ikke, at det var bevis nok for en forbrydelse, og frifindelsen bliver modtaget med glæde hos Lisbeth Zornig og hendes forsvarer Bjørn Elmquist. 

 

Læs også Eufori ved retten: Aktivister frifundet for menneskesmugling

Lisbeth Zornig blev for knapt en måned siden kendt skyldig i menneskesmugling ved Østre Landsret, fordi hun i samarbejde med sin mand gav et lift til en syrisk familie. 

Parret blev dømt til at betale en bøde på 25.000 kroner hver, men de har nu anket dommen til Højesteret. 

- Jeg venter med at tro og gætte noget, til vi forhåbentligt er kommet i Højesteret og ser, hvad det ender med. Men jeg har en klar forventning om en frifindelse, og den er ihvertfald ikke blevet mindre, siger Lisbeth Zornig  til TV 2 Lorry.

Læs også Overrasket anklager: 'Masser af beviser for menneskesmugling'

Hendes forsvarer Bjørn Elmquist fortæller, at han vil medbringe gårsdagens sag til Højesteret for at vise, at alle indtil videre ikke er lige for loven. 

Libsbeth Zornig blev ellers dømt skyldig, fordi den syriske familie ikke opholdt sig lovligt i Danmark, men forsvareren mener, at tvivlen må komme den tiltalte til gode, når der ikke er fremlagt et pas uden visum og opholdstilladelse før og under liftet. 

- Så er der en rimelig tvivl, og det må komme tiltalte til gode, så byrettens dom virker rigtig for mig. Det må være vand på min mølle, der hedder frifindelse, siger han til TV 2 Lorry.