Overrasket anklager: 'Masser af beviser for menneskesmugling'

Politiets anklager er overrasket over frifindelse, når de tiltalte blandt andet selv skriver om deres menneskesmugling på sociale medier.

Frifindelsen i dagens sag om menneskesmugling ved Københavns Byret kommer som en overraskelse for politiets anklager.

I følge ham er der nemlig en lang stribe beviser for, at de fire tiltalte unge har fragtet flygtninge over Øresund. 

- Der har været en stribe af beviser på, at de har gjort det, de er tiltalt for. Der har været Facebook-opslag fra dem selv, hvor de skriver om det, og de har været med i artikler, TV-interviews og radiointerviews i både svenske og danske medier, siger anklager i sagen Jesper Holm.

Her skriver en af de tiltalte, Annika Holm, at hun har sejlet to syrere over Øresund. Opslaget er offentligt tilgængelig på hendes Facebookprofil.  

Det var dog ikke nok for et flertal i retten, der valgte at frifinde de fire tiltalte, der hverken har villet udtale sig til politiet  eller i retten. 

I følge anklageren vil det være svært generelt at få folk dømt for menneskesmugling, hvis retten kræver flere beviser end i denne sag. 

- I de her sager er der tale om flygtninge, der kommer hurtigt ind i landet og ud igen, så det vil ikke være mange tilfælde, hvor politiet kan sikre deres identiteter, og politiet kommer jo først ind over efter vi får anmedelser om, at flygtningene er blevet smuglet, sigerJesper Holm. 

Statsadvokaten har nu 14 dage til at anke dommen til Landsretten.

Her ses to af de tiltalte i et facebookopslag, hvor de beretter om, at de har fragtet 14 syrere til Sverige.  

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik