To døde i flystyrt: Årsagen kan være farlig flytype

Meget tyder på, at det var aerodynamikken på flytypen, der var skyld i et fatalt flystyrt sidste år, hvor to personer døde.

En 56-årig mand fra Jyllinge og en 61-årig mand fra Hørsholm mistede begge livet sidste år i et flystyrt.

Flyet, der var af typen JMP VL-3 Evolution, styrtede efter et stall, der blev efterfulgt af et spin, og ramte en kartoffelmark i Audebo ved Holbæk.

Nu tyder noget på, at det er en "utilsigtet og uheldig aerodynamisk egenskab" på flyet, der var skyld styrtet.

Det fremgår af en rapport, der er blevet udarbejdet efter haveriet, skriver Dagbladet Roskilde.

Flytypen, der er verdens største ultralette fly, har nemlig ikke mindre end otte dødelige haverier på samvittigheden gennem de seneste 10 år, der alle har forløbet på stort set samme måde: med et stall efterfulgt af et spin, der sætter piloten ud af kontrol. 

Ved ulykkerne er alle 16 personer blevet dræbt.

Allerede fire dage efter ulykken, den 20. oktober 2017, udsendte flyfabrikken JMB Aircraft et tillæg til manualen til flyet. Heri står der en advarsel om, at visse stalls er forbud, ligesom der står, hvordan andre stall-øvelser skal udføres i maskinen. 

Tillægget er tilbagedateret til den 15. oktober, som er dagen før ulykken, skriver dagbladet.

Nu drøftes det i Dansk UL-Flyver Union (Dulfu), om flyet fortsat kan være godkendt i Danmark.

- Og hvis der skulle komme en flyejer og bede om indregistrering, så vil vi nok tage en grundig snak med vedkommende og bede ham tænke sig godt om, siger Anders Jørgensen, der er flyvechef i Dulfu til Dagbladet Roskilde. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik