Den Perfekte Fridag med Lotte Andersen

Skuespiller Lotte Andersens bud på Den Perfekte Fridag byder både på et kig i originale breve fra Karen Blixen og en tur op på et virkelig sporty parkeringshus.

Da Skuespiller Lotte Andersen første gang læste breve mellem komponisten Carl Nielsen og hans hustru billedkunstneren Anne Marie Carl Nielsen, havde hun forestillet sig noget lidt stift, gammeldags og bornert, men blev i stedet opslugt af historien om et meget moderne ægtepar.

Nu er Lotte Andersen aktuel med bogen Carl og Marie, der bygger på breve mellem et af Danmarkshistoriens første kendispar. Bogen er skrevet i samarbejde med Amalie Kestler fra Politiken.

Læs også Den Perfekte Fridag med Peter Frödin

- De var et powercouple og et kunstnerægtepar, der var førende omkring år 1900 og 1910. De havde et ægteskab, hvor de havde arrangeret, at de skulle have en karriere på lige fod, forklarer Lotte Andersen, der selv sammenlignet med i dag vil kalde dem moderne.

De arbejdede begge ambitiøst, og i lange perioder rejste Anne Marie væk fra sin familie for at arbejde med sin billedkunst:

- De der 100 år, som der faktisk er mellem deres og mit liv, de forsvinder nærmest som dug for solen. Og så var der også alt muligt med utroskab ind over. Der er virkelig saft og kraft i den lovestory, jeg har fundet.

Læs også Den Perfekte Fridag med Oliver Bjerrehuus

Fingrene i maskinrummet

Når du hører navnet Lotte Andersen, tænker du måske i første omgang på skuespil. Men i de senere år har Lotte Andersen også arbejdet med blandt andet musik, som instruktør og nu som forfatter.

Når man er skuespiller, er man lidt mere soldat, du er nærmest bare lakeringen på værket.

Lotte Andersen

- Når man er skuespiller, er man lidt mere soldat, du er nærmest bare lakeringen på værket. Men nu har jeg lavet musikproduktioner og dokumentarfilm, og der er man med fra starten og er med til at producere indholdet, oh det manglede man på et tidspunkt.

Læs også Den Perfekte Fridag med Francis Cardenau

I aften er Lotte Andersen gæst i Den Perfekte Fridag, hvor hun blandt andet tager os med ind på det Kongelige Bibliotek for at læse i originale breve fra nogle af Danmarks største kunstnere og viser os et konditag på toppen af et parkeringshus.

Du kan se hele programmet i aften kl. 19.30 på TV 2 Lorry - eller lige her:

08:03 Luk video