Foto: Scanpix

Albertslund Kommune går forrest med skattely-politik

I 2016 rullede skattely-skandalen og det har fået Albertslund Kommune til at udforme en konkret skattely-politik.

- Vi skal passe på borgernes penge. 

Sådan lyder udmeldingen fra Albertslunds borgmester, Steen Christiansen. (S)

Byens kommunalbestyrelse har netop vedtaget at en skattely-politik, der betyder en aktiv kontrol af kommunens leverandører.

- Jeg er glad for, at Albertslund nu som én af de første kommuner har vedtaget en skattely-politik. Det betyder, at 5-10 virksomheder fremover vil blive udtaget i en stikprøve-kontrol. Det med at passe på borgernes penge handler også om fokus på, at de, der skal betale til fællesskabet, gør det. Og så det et klart signal til virksomheder om, at vi fra kommunernes side forventer, at man etisk og moralsk lever op til gældende skattelovgivning, udtaler Steen Christiansen, borgmester i Albertslund Kommune. 

Læs også Hun skal afløse Lykketoft

Den nye skattely-politik i Albertslund betyder: 

- Albertslund Kommune udelukker udbud fra leverandører, som er dømt i sager om skatteunddragelse.

- Albertslund Kommune indgår i samarbejde om at udarbejde et nyt certifikat/mærkning i tråd med Storbritanniens ”Fair Tax Market” og at den indgår i revision af indkøbspolitikken.

- Albertslund Kommune indarbejder en klausul i kommunens kommende kontrakter om væsentlig misligholdelse så kontrakten kan ophæves såfremt leverandøren dømmes for skatteunddragelse. 

Læs også Slut med kul på Vestegnen - kraftværk skifter til piller

- Forvaltningen følger udviklingen på skattelyområdet løbende med henblik på at følge op på muligheder for yderligere kontrol og tiltag.

- Revisionen udvælger en stikprøve på 5-10 af kommunens leverandører til kontrol for skatteunddragelse.