40 år gamle træer fældes: Fare for at grene falder ned

40 år gamle poppeltræer i Ishøj skal fældes, fordi sikkerhedsrisikoen er blevet for stor.

Det er noget særligt, at Ishøjs poppeltræer har hele 40 år på bagen.

Ofte begynder deres grene at falde ned allerede efter 10 år, og derfor tvinges man til at fælde dem.

quote Når store grene brækker af, kan det være farligt for forbipasserende.

Merete Ancher, skov- og landskabsingeniør i Park- Vej- og Miljøcenter

Nu er tiden kommet for ni af Ishøjs ældste, 40-årige træer, der har nået en alder, hvor også de er farlige for deres omgivelser.

- Ældre poppeltræer har en tendens til at sætte lange, tunge grene, som let brækker af for deres egen vægt. Når store grene brækker af, kan det være farligt for forbipasserende, hvis de går forbi på tidspunktet for nedfaldet, siger Merete Ancher, skov- og landskabsingeniør i Park- Vej- og Miljøcenter. 

 

Træerne står ved Baneparken, et grønt område ved Ishøj Station mellem S-togsbanen og Vejlebrovej, men i uge syv fjernes de, oplyser kommunen i en pressemeddelelse.

De mange store poppeltræer, der står rundt om i Ishøj, der blev plantet i 70'erne og 80'erne.

Udover fældningen af de store poppeltræer, så er der også sket ændringer, der hvor banestien går gennem tunnelen under Stenbjerggårds Allé. 

Det høje buskads blev for nylig blevet erstattet af nogle lavere buske for at skabe større tryghed for de fodgængere, der bruger stien, skriver Ishøj Kommune.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik