ARKIVFOTO Foto: Martin Sylvest Andersen / Scanpix

17-årig anholdt under dramatisk aktion: Tilstår flere røverier

Betjente lå på lur ved Rema 1000 i Veksø, fordi de vidste, at gerningsmand måtte være desperat efter penge.

En ung fyr skulle hurtigt burge penge - og derfor havde han udset sig ekspedienter i Rema 1000-butikker i Nordsjælland.

Røveriforsøget mandag aften blev dog ikke til noget, da flere betjente lå på lur ved en Rema 1000 i Veksø.

Herefter udspillede sig en dramatisk sceance, hvor den 17-årige forsøgte at flygte fra politiet.

- Han løb, men de indhentede ham, oplyser Henrik Duus fra Station Vest i Nordsjællands Politi tirsdag.

Da politiet indhentede drengen, truede han dem med en kniv, hvilket fik betjentene til at affyre varselsskud.

Tirsdag er han blevet varetægtsfængslet i to uger i surrogat på en ungdomsinstitution, fordi han er under 18 år. Ifølge politiassistent Tommy Andersen fra Nordsjællands Politi er han også sigtet for et fjerde røveri.

Vi skal nu efterforske sagen og bevise, at han også er skyldig i et fjerde røveri

Tommy Andersen, Nordsjællands Politi

- Vi skal nu efterforske sagen og bevise, at han også er skyldig i et fjerde røveri, siger Tommy Andersen.

Drengen er ikke kendt af politiet i forvejen.

Under afhøring har den unge tilstået to røverier mod Rema 1000 i Ølstykke og forsøget på et tredje røveri i Veksø mandag aften. 

- Han siger, at nogen har sagt, at han skulle skaffe så og så mange penge, siger Henrik Duus fra Nordsjællands Politi.

Hvem det nærmere skulle være, har politiet ikke fået at vide.

Læs også Desperat 17-årig serierøver anholdt: "Jeg skulle skaffe penge"

Netop denne årsag angiver en del unge i sager om røverier mod forretninger, oplyser Henrik Duus.

Kassebeholdningen er typisk lav i supermarkeder, og derfor bliver nogle gerningsmaænd gengangere

Efter flere røverier i sidste uge besluttede politifolk at placere sig diskret i Ølstykke og i Veksø mandag aften, oplyser Henrik Duus fra Nordsjællands Politi.

De havde en anelse om, at gerningsmanden måtte være desperat og nok ville slå til igen.

Og ved 20-tiden så betjentene, hvordan en fyr på en knallert kørte ganske langsomt forbi forretningen - og at han bagefter iførte sig solbriller og anden maskering, før han begav sig afsted mod forretningen.

Drengen er som nævnt tidligere blevet varetægtsfængslet i surrugat i to uger. 

Læs også 17-årig truede politiet med kniv: Betjent affyrede to varselsskud