17-årig truede politiet med kniv: Betjent affyrede to varselsskud

17-årig anholdt efter han truede betjent med kniv. Den anholdte sættes i forbindelse med flere røverier mod supermarkeder i Nordsjælland.

En betjent fra Nordsjællands Politi måtte mandag aften afgive to varselsskud i forbindelse med en anholdelse af en knivbevæbnet mand i Veksø. 

Anholdelsen kommer i kølvandet på flere røverier mod supermarkeder i navnlig den vestlige del af Nordsjællands politikreds.

Røverier, hvor der ved flere lejligheder er blevet truet med skydevåben.

- I den forbindelse har vi holdt øje med flere supermarkeder, siger pressekoordinator hos Nordsjællands Politi, Henrik Suhr, til TV 2 Lorry.

Og mandag aften fik politiet så øje på, hvad de mente var en mistænkelig person ved et supermarked i Veksø.

Men manden - den 17-årige - havde ikke lyst til at tale med politiet og forsøgte, ifølge Henrik Suhr, at stikke af.

Trængt op i en krog truede den 17-årige desuden med en kniv, og det var i den forbindelse, at politiet valgte at afgive varselsskud.

Manden blev derefter anholdt og bliver tirsdag fremstillet i grundlovsforhør.

Hvor mange røverier, han er sigtet for, har det tirsdag morgen ikke været muligt at få oplyst.

Det har heller ikke har været muligt at få oplyst, hvorvidt den 17-årige mandag aften var nået ind i  supermarkedet i Veksø, da politiet greb ind.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik