Boligområde skal renoveres for 1,5 milliarder kroner: - Jeg har ikke råd til at blive boende

Galgebakken i Albertslund skal nu renoveres efter mange år med skimmelsvamp, men det bliver en bekostelig affære for beboerne.

- Jeg tror ikke, at jeg kommer til at have råd til at blive i min bolig.

Sådan lyder det fra Anita Pauly Jensen, der i 14 boet i boligområdet Galgebakken i Albertslund.

Kommunalbestyrelsen har vedtaget en helhedsplan for renovering af alle 700 boliger i området, der koster 1,5 milliarder kroner.

quote Jeg er enlig mor, så på længere sigt vil jeg ikke have råd til at blive.

Anita Pauly Jensen, beboer Galgebakken.

Penge som kommunen vil hente fra Landsbyggefonden - og en betydelig stigning i huslejen.

- Vi skal have en huslejestigning på 17 procent - plus en procent hvert år de næste ti år, siger Anita Pauly Jensen til TV 2 Lorry.

Hun betaler nu 10.500 kroner i ren husleje for sit hjem, og på trods af en besparelse på varmeregningen får hun svært ved at betale den forhøjede husleje.

- Jeg er enlig mor, så på længere sigt vil jeg ikke have råd til at blive, siger Anita Pauly Jensen.

Galgebakken
Foto: Kenneth Ettrup Hansen - TV 2 Lorry

Nødvendig renovering trods huslejestigning

I Galgebakken er der flere beboere med relativt lav indkomst, så mange kan ende i samme situation som hende.

En ærgerlig situation ifølge Paw Østergaard Jensen, der er medlem af kommunalbestyrelsen for Socialdemokratiet, og som selv har stemt ja til renoveringen.

- Det kan godt være, at der er nogen, der kommer over smertegrænsen, og det er jo rigtig ærgerligt. Men lad os se om det sker, siger han til TV 2 Lorry.

Hans kollega i kommunalbestyrelsen Lars Gravengaard Hansen fra Det Konservative Folkeparti  stemte også for renoveringen.

Han håber ikke, at nogle af beboerne ikke har råd til at blive boende.

- Hvis der så er en besparelse på varme, så bliver det måske ikke helt 17 procent alligevel. Men det er nødvendigt. Vi skal have de her boliger op og køre, siger han til TV 2 Lorry.

Fredag skal Anita Pauly Jensen genhuses, indtil renoveringen af hendes hjem er færdig om et år.

quote Det kan godt være, at der er nogen, der kommer over smertegrænsen, og det er jo rigtig ærgerligt.

Paw Østergaard Jensen (S), medlem af kommunalbestyrelsen i Albertslund

Et hjem hun håber, at hun stadig kan finde råd til.

- Jeg har aldrig nogensinde haft et nyt køkken eller et nyt bad, så det glæder jeg mig vildt meget til, siger Anita Pauly Jensen.

_


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik