Regnbuen over København

København har i mere end 100 år været centrum for de homoseksuelles ligestillingskamp. Homohistorien er en fortælling om skandaler, forfølgelse, undertrykkelse og menneskelige skæbner. Men det er også en udviklingshistorie om Danmark, og hvordan landet er blevet formet som en moderne nation.

I historien kan du blandt andet møde:
Emil Aae, tandlægen der fik smadret sit liv.
Jens Jersild, politiinspektør der forfulgte bøsserne.
Bent Hansen, sekretariatslederen der så aids i øjnene.

1906

-1912

Den store sædelighedsskandale

Tandlægen Emil Aae førte en uforstyrret og fredelig tilværelse som homoseksuel i det tidlige 20. århundrede. Hans seksualitet bliver imidlertid trukket frem i lyset, da han bliver anklaget for at have dyrket sex med en mand. Det bliver anledningen til den første store homo-skandale, sædelighedsskandalen, der får vidtrækkende konsekvenser for homoseksuelle i hovedstaden.

”Den uhyggelige sædelighedsskandale har løftet sløret for forhold, der med rette må fremkalde den mest rådvilde bestyrtelse… - Københavnsk dagblad i november 1906.

Da skandalen ruller i det tidlige 1906, er det stadig kun en skandaløs afsløring af et - for den brede offentlighed - hidtil ukendt trækkerdrengsmiljø i København. Med Emil Aaes arrestation går historien fra at være et stykke sensationsjournalistik forbeholdt populærpressen, til at blive en følelsesladet og barsk diskussion af fænomenet homoseksualitet.

Jeg havde allerede i juli måned hørt lidt om, at nogle sjovere var blevet arresteret for erhvervsmæssig utugt og at en del homoseksuelle herrer havde været indkaldt som vidner, men da jeg aldrig indlod mig med den slags personer og i det hele taget var meget forsigtig, ventede jeg ikke selv at blive indkaldt.

Læs mere:
ET LIV LAGT I RUINER

1951

-1971

Jens Jersild: 50’ernes homo-forfølger

Med sædelighedsskandalen bliver begrebet homoseksualitet kendt i den brede befolkning. I de videnskabelige kredse opstår tanken om, at staten skal stoppe med at retsforfølge de homoseksuelle.

Argumentationen går på, at homoseksualitet er en medfødt sygdom, og at man ikke bør straffe for noget, der sådan set er uforskyldt. Den position vokser sig stærkere over de næste to årtier, og i 1930 beslutter, datidens Folketing, endelig, at sex mellem mænd skal afkriminaliseres. Paragraf 177 om omgængelse mod naturen forsvinder ud af straffeloven.

Til gengæld fortsætter man ikke den enorme diskussion af homoseksuelle, og derfor kommer der heller ikke et nyt syn på homoseksualitet. Det kommer først i 1960’erne, presset igennem af den omstridte politiinspektør Jens Jersild. Han afslører århundredets næste store skandale, 50’ernes pornografiaffære, og forfølger bøsserne gennem byen.



Læs mere:
De homofiles fjende nr. 1
1978

-1989

Den politiske sygdomskrise

I 1968 gør ungdommen oprør, og 70erne bliver et festorgie af politisk aktivitet. Det vælter frem med bevægelser og foreninger, som gerne vil sætte deres aftryk på samfundet. Især tordner kvinderne frem og kræver ligestilling mellem køn og opgør med patriarkatet.

Rødstrømperne // Lesbisk Bevægelse // Bøssernes befrielsesfront // Bøssehuset // International Lesbian and Gay association // Foreningen Kvindehuset // KVINFO

Årtiet udgør forudsætningen for 80’ernes frigjorte stemme, også i den homoseksuelle debat. Man er ikke bange for at gøre opmærksom på sig selv, og man tager aktivt kampen op mod de samfundsstrukturer, man vil forandre. 80’erne bliver en politisk slagmark, hvor de homoseksuelle slås for ligestilling. Men snart kryber HIV ind i landet, og AIDS kræver offer på offer. Det får den konsekvens, at Landsforeningen for bøsser og lesbiske er nødt til at føre politisk fremmarch på flere fronter. Foreningen står i sin hidtil hårdeste manddomsprøve. Bøsserne skal oplyses, hvis de skal overleve og hvis epidemien skal begrænses.

Midt i det hele stod Bent Hansen som sekretariatsleder for Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske.



Læs mere:
Mere end bare syge bøsser
1981

-1990

Bøssepesten

Bøsserne var kommet langt i deres kamp for rettigheder, men pludselig midt i 80’erne begyndte bøsser at dø umiddelbart uden forklaring. AIDS havde ramt landet og det var primært bøsser, der fik HIV virussen. Det skabte frygt for en ny bølge af diskrimination mod bøsser i det danske samfund.

Jan Fouchard er læge og bøsse, og han var med til at udbrede kendskabet til HIV – både hos bøsserne, men også i resten af befolkningen. Hysteriet skulle stoppes.

Læs mere:
Den første AIDS-konsulent
1980

-2010

Symbolet for en moderne stat

Det er en tradition, at de danske busser flager på særlige mærkedage. Om så de kongelige har fødselsdag, om vi markerer Danmarks befrielsesdag eller dagen for grundloven af 1849, kan man være sikker på, at Dannebrog flagrer i vinden. I 2013 kørte de københavnske busser så for første gang med regnbuestribet flag. Anledningen var naturligvis den årlige festival for homoseksuelle, biseksuelle og transkønnede, Copenhagen Pride.

Det er et markant symbol for, hvor langt samfundets inklusion af LGBT+ personer er nået. Ser man bare på udviklingen siden AIDS-krisen i 80erne, har Danmark rykket sig milevidt. Sådan konkluderer forsker Michael Nebeling Petersen ved Københavns Universitet det i hvert tilfælde. Homo-accepten er ifølge ham blevet et fyrtårn for danskhed og en måde, hvorpå vi fortæller resten af verdenen, hvad modernitet er. I et moderne land værner man om de seksuelle minoriteter, og man inkluderer dem på lige fod med alle andre.

Her fortæller Michael Nebeling Petersen om den politiske udvikling, homoseksuelle har været igennem fra syg stakkel i 80erne til en galionsfigur for det moderne Danmark i dag.

Læs mere:
Den homoseksuelle galionsfigur
I

DAG

Historien viser at homoseksuelle har kæmpet en lang og sej kamp for at blive accepteret. Er der stadig noget at kæmpe for? Og i så fald, hvad? Vi har spurgt tre bøsser.(Mød næste person ved at klikke på pilen på billedet)

  • Laeth Shir-Ali

    Forperson for Sabaah

    Mød Laeth Shir-Ali der fortæller om frygten for at springe ud i et konservativt miljø, der har svært ved at acceptere homoseksualitet.

    Læs hele portrættet
  • Tommy Petersen

    Politiker

    Mød Tommy Petersen der fortæller om den politiske fremgang i dag og sprogtonen blandt unge i skolerne.

    Læs hele portrættet
  • Peder Holk Svendsen

    Forperson for LGBT Danmark

    Mød Peder Holk Svendsen der fortæller om den homoseksuelle ligestillingskamp og transkønnedes rettigheder.

    Læs hele portrættet
NY

SERIE

NY SERIE:

I TV 2 Lorrys nye serie ”Regnbuen over København” dykker han ned i 100 år med skandaler, skæbner og en sej kamp for rettigheder. I 6 afsnit fortæller TV 2 Lorry historien om udstødelse, ødelagte liv, store sorger og heldigvis også masser af glæde og sejre for friheden og kærligheden. Hør om dem der gik foran for, at homoseksuelle i dag kan leve det liv, de vil og elske den de gør. Du kan se serien her



CREDITS


FOTOS:

Peter Edelberg - Privatfoto

Nordfoto / Ritzau Scanpix

Rigsarkivet




KILDER:

Cecilie Bønnelycke

Peter Edelberg

Bent Hansen

Jan Fouchard

Michael Nebeling Petersen

Laeth Shir-Ali

Tommy Petersen

Peder Holk Svendsen

Dagbladet Politiken

Information

Berlingske Tidende

Middagsposten

Aftenposten




PRODUKTION & REDAKTION:

Mathias Andreasen

Morten Søndergaard

Mia Cassens



Boxus Template by Colorlib