Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er klar til at tage livet af sit eget politiske barn, de danske regioner.
Det er den altoverskyggende nyhed i det bud på fremtidens sundhedsvæsen, som han sammen med fem af sine fagministre fremlægger vil fremlægge i Statsministeriets spejlsal.
Reformudspillet, der har været længe undervejs, har fået den mundrette titel 'Patienten først – nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder'. Ifølge Løkke har det til sigte at bringe sundhedsvæsnet tættere på borgerne.
- Vi har et sundhedsvæsen, som på mange punkter fungerer rigtig godt, men som også har en udytalt mangel på nærhed. Hvor alt for mange skal rejse alt for langt for at få en relativt simpel behandling eller for at gå til kontrol.
- Det er et sundhedsvæsen, som mangler sammenhæng. Station for station fungerer det godt, men det kniber med at få togrejsen til at hænge sammen.
- Det er også et sundhedsvæsen, hvor der er alt for stor forskel på behandlingen afhængigt af, hvor man bor, siger statsministeren.
Vil undgå tusindvis af indlæggelser
Regeringen skriver i sit udspil, at det er ambitionen at undgå 500.000 ambulante besøg på sygehuset, fordi flere opgaver kan løses tættere ved hjemmet, og at 40.000 indlæggelser skal forebygges for især ældre medicinske patienter.
Det skal blandt andet sikres ved at oprette 21 sundhedsfællesskaber, der alle skal bygges op omkring de nuværende akutsygehuse. Tanken er, at fællesskaberne skal få sygehus, egen læge og kommunerne til at arbejde bedre sammen, og at der på den måde bedre bliver taget hånd om patienten efter udskrivelse.
Sammen med fem såkaldte sundhedsforvaltninger, der kommer til at stå for driften af landets sygehuse, skal de erstatte de demokratisk udpegede regionsråd.
Afsætter seks milliarder
Med reformudspillet følger udover de midler, der ellers er afsat til sundhedsområdet, seks milliarder kroner, der skal puljes i en såkaldt Nærhedsfond.
Pengene skal ifølge regeringen bruges til at styrke det nære sundhedsvæsen ”ekstraordinært”.
Udspillet indeholder udover omstruktureringen af selve sundhedsvæsnet en række andre tiltag. Du får overblikket her:
Det ved vi om reformen
- Regionsrådene nedlægges
Regeringen lægger op til, at regionsrådene skal nedlægges ved udgangen af 2020. De nuværende regionsrådsmedlemmer er ellers valgt til og med 2021.
I de fem regionsråd sidder der i dag 205 folkevalgte politikere, som er valgt for fire år ad gangen.
- Sundhedsvæsen Danmark
En politisk udpeget bestyrelse under Sundhedsministeriet skal holde styr på sundhedsvæsnets økonomi.
Bestyrelsen får navnet Sundhedsvæsen og vil bestå af 11 personer - blandt andet fem fra sundhedsforvaltningerne og en repræsentant fra en patientforening.
Sundhedsvæsen Danmark vil blive placeret i Aarhus.
- Fem sundhedsforvaltninger
Der skal være fem sundhedsforvaltninger, som skal stå for driften af sygehusene og akutberedskabet.
Geografien vil være som de fem nuværende regioner. De vil have hovedsæde samme steder, og formændene for de eksisterende regionsråd vil blive tilbudt at blive en del af de fem forvaltninger.
Regeringen vil tilbyde de nuværende regionsrådsformænd pladser i sundhedsforvaltningerne og den nye bestyrelse under Sundhedsministeriet.
- 21 sundhedsfællesskaber
Der skal oprettes 21 såkaldte sundhedsfællesskaber - hvert af dem med flere kommuner i. De skal bygges op omkring de nuværende akutsygehuse.
Formålet med fællesskaberne er at få sygehus, egen læge og kommunerne til at arbejde bedre sammen. Det skal blandt andet sikre, at der bedre bliver taget hånd om patienten efter udskrivelse.
I sundhedsfællesskabernes ledelse vil der være politikere i form af borgmestre og formænd for kommunernes sundhedsudvalg. Der vil også være repræsentanter for sygehusene og de praktiserende læger.
- Patientrettighederne styrkes
Regeringen vil styrke patienters rettigheder ved blandt andet at forpligte sygehusene til at hjælpe patienter videre, hvis de ikke kan overholde behandlingsgarantien på 30 dage.
I dag er det langt fra alle sygehuse, der hjælper patienterne med at kontakte andre sygehuse, hvis de ikke selv kan.
TV 2 har blandt andet kunnet fortælle om 56-årige Beth Birk fra Aarhus, som sidste år fik fjernet begge sine bryster på grund af stor risiko for at få kræft. 16. januar skulle hun have haft den afsluttende operation, men i stedet er hun blevet tilbudt en operation 20. september 2021.
- Garanti til førstegangsfødende
Første gang en kvinde føder, skal hun være garanteret en barselsseng i 48 timer.
Denne del af reformen skal ses i lyset af, at Rigshospitalet i 2018 meddelte, at førstegangsfødende, der ikke har komplikationer med deres fødsel, skal tage hjem, fire timer efter at fødslen er endt.
- Færre sygehusbesøg og indlæggelser
Regeringen løftede allerede 13. januar sløret for dele af reformen; de har nemlig en ambition om, at der i 2025 skal være 500.000 færre sygehusbesøg og 40.000 færre indlæggelser – især patienter med diabetes, hjerte-kar-sygdomme, angst, depression og lungesygdommen KOL.
- Seks milliarder
Regeringen vil sammenlagt afsætte seks milliarder kroner til sundhedsvæsnet frem mod 2025.
- Flere praktiserende læger
Regeringen vil oprette 160 ekstra uddannelsesstillinger i løbet af 2019 og 2020. Derudover vil de tilføre 100 flere ydernumre, hvilket vil sige, at de vil give flere praktiserende læger og speciallæger mulighed for at starte en praksis.
- Flere akutberedskaber
Der etableres 10-15 flere akutberedskaber i form af akutlæger- og biler til områder, hvor der er behov for bedre responstider.
- Landsdækkede lægevagt
I dag afhænger telefonnummeret til lægevagten af, hvor i landet nu befinder dig. Men med reformen ønsker regeringen at lave et landsdækkende lægevagtnummer til akut visitation og behandling. Nummeret skal være 113.
- Nye sundhedshuse
Allerede i 2019 vil regeringen opslå en pulje på 200 millioner kroner til etablering og modernisering af sundhedshuse og lægehuse. Det skal sikre mere nærhed og fleksibilitet, står det skrevet i sundhedsreformen.
- Digitale løsninger
De digitale løsninger skal virke på tværs af sundhedsvæsenet. I selve reformen står der
- Opgaver skifter hænder
Opgaver inden for trafik, miljø og kultur flyttes til kommuner og stat.
Kommuner overtager opgaver inden for kollektiv trafik, det specialiserede socialområde samt specialundervisning for børn og voksne, mens staten overtager opgaver inden for kultur, udbud af ungdomsuddannelser og jordforurening.
Regional partistøtte og den regionale udviklingsstrategi bortfalder.
I strid med baglandet
Planerne om at nedlægge regionsrådene er en sejr for især Liberal Alliance, de konservative og Dansk Folkeparti, der alle har krævet lukket.
Til gengæld lægger Lars Løkke Rasmussen og hans ministre sig i den grad ud med store dele af Venstres bagland, hvor flere markante stemmer den seneste tid har korset sig over ledelsens planer.
Særligt regionernes formand, Stephanie Lose (V), har været hård i retorikken, og da det tirsdag endelig kom frem, hvad regeringen agter at gøre, sagde hun:
- Jeg har hele tiden været bekymret for, at der ville komme et udspil, hvor man ville fravælge en folkevalgt forankring i forhold til sundhedsvæsenet. Jeg er blevet bekræftet i, at det er på vej.
Bekymrede læger og patienter
Også fra flere interesseorganisationer møder afskaffelsen af regionsrådene kritik. Blandt andet Lægeforeningen:
- Regionerne har trods deres fejl i grove træk løst deres opgaver på sygehusområdet. Og de problemer, der er med blandt andet sektorovergange og manglende prioritering af det nære sundhedsvæsen, løses ikke ved at fjerne de folkevalgte politikere i regionsrådene, siger formand Andreas Rudkjøbing.
Også patientforeningen, Dansk Patienter, er bekymrede. Særligt for den manglende demokratiske forankring:
- Det allervigtigste for os er at få en bedre sammenhæng i sektorerne. Men det skal ske samtidig med, at beslutningerne er politisk styrede, og at patienterne bliver hørt og kan stille politikerne til ansvar, siger direktør Morten Freil til Ritzau.
Håber på penge til ældre
Ifølge Politiken vil man med nedlæggelsen af regionsrådene spare to milliarder kroner. Danske Patienter håber, at de penge kommer særligt to grupper til gode:
- Vi får flere ældre i systemet, så det er vigtigt, at besparelserne kommer de ældre til gavn. Vi får flere kronisk syge, så der skal tilføres flere penge, siger Morten Freil.
