Overblik: Her er regeringens genåbningsplan

Regeringen, SF, De Radikale og Enhedslisten er enige om en genåbning af samfundet. Få overblikket her.

Onsdag formiddag har regeringen og støttepartierne præsenteret planen for genåbningen fra 1. marts og frem.

På baggrund af beregninger fra en ekspertgruppe, der har regnet på, hvordan smitten vil udvikle sig, hvis restriktionerne lempes fra 1. marts, er regeringen, SF, De Radikale og Enhedslisten blevet enige om, hvordan genåbningen kommer til at foregå.

Her er hovedpunkterne i den kommende genåbning:

Hele landet

Arkivfoto af en af Elgigantens butikker.
Arkivfoto af en af Elgigantens butikker.
Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
  • Udvalgsvarebutikker op til 5000 kvadratmeter genåbnes med midlertidigt skærpede kvadratmeterkrav, så der er færre kunder i butikkerne. Genåbningen gælder ikke udvalgsvarebutikker i storcentre. Eksempler på udvalgsvarebutikker kan være forretninger, der sælger tøj, sko, bøger og møbler.

  • Udvalgsvarebutikker på over 5000 kvadratmeter eller derover kan holde åben mod tidsbestilling. Dette var ikke en del af Indsatsgruppens indstilling.

  • Udendørs kulturinstitutioner genåbnes med krav om negativ test som er højst 72 timer gammel.

I forhold til udendørs idræts- og foreningsaktiviteter i organiseret regi hæves forsamlingsforbuddet til 25 personer.

Vestjylland og Nordjylland

Regionshospital Nordjylland i Hjørring.
Regionshospital Nordjylland i Hjørring.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
  • Alle afgangselever i grundskoler samt på ungdomsuddannelser og voksenuddannelser kommer tilbage hver anden uge. En forudsætning er, at der foretages test to gange om ugen.

  • Efterskoler genåbner med fuldt fremmøde ud fra en model med særlige smitteforebyggende foranstaltninger, som er udfærdiget af Sundhedsstyrelsen.

  • Hvis smittesituationen også egner sig i andre landsdele vil de kunne foretage samme genåbning efter 14 dage (15. marts). En genåbning for de sidste landsdele forventes at kunne ske efter påskeferien 6. april, hvis smitteudviklingen på det tidspunkt skønnes tilfredsstillende.

Vestjylland og Nordjylland dækker over disse 19 kommuner: Vesthimmerland, Aalborg, Læsø, Jammerbugt, Thisted, Herning, Ikast-Brande, Frederikshavn, Rebild, Holstebro, Lemvig, Brønderslev, Morsø, Mariagerfjord, Hjørring, Ringkøbing-Skjern, Viborg, Struer og Skive.

Regeringen forventer, at afgangselever og efterskoler fra andre landsdele vil få mulighed for at vende tilbage fra 15. marts og igen 6. april, siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

Bornholm

Bornholmerne går en fuld genåbning i møde.
Bornholmerne går en fuld genåbning i møde.
Foto: Oscar Scott Carl/Ritzau Scanpix


  • Grundskoler (alle klassetrin, herunder efterskoler), inklusiv klubtilbud genåbnes.

  • Alle øvrige uddannelser, herunder ungdoms- og voksenuddannelser, videregående uddannelser, højskoler med videre genåbnes.

  • Liberale serviceerhverv genåbnes med krav om mundbind.

  • Forsamlingsforbuddet hæves fra 5 til 10 personer.

Der gælder en række forudsætninger for Bornholm:

  • Alle anbefales at blive testet én gang om ugen.

  • Anbefaling om to ugentlige tests af lærere, elever og studerende på ungdoms- og voksenuddannelser.

  • Krav om fremvisning af negativ test for at kunne rejse til og fra Bornholm via færge eller fly.

  • Krav om dokumentation for negativ test eller gennemført vaccinationsforløb for kunder i de liberale erhverv.

  • Supplering med forsøg med spildevandsovervågning for covid-19, når dette er klart.

Alle andre coronarestriktioner forlænges til 5. april.

Disse restriktioner er fortsat gældende

Fitnesscentrene er fortsat lukket.
Fitnesscentrene er fortsat lukket.
Foto: Tobias Kobborg/Ritzau Scanpix
  • Forsamlingsloft på fem personer (gælder ikke for Bornholm).

  • Frisører, fitnesscentre og massører er lukket. Det samme gælder klinikker, der udfører kosmetiske behandlinger. (gælder ikke for Bornholm)

  • Elever i folkeskolens 5. – 10. klasse og studerende på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser er sendt hjem og modtager fjernundervisning. (gælder ikke for Bornholm)

  • Storcentre skal holde lukket. Butikker over 5000 kvadratmeter må have et begrænset antal kunder.

  • Alle indendørs idræts- og kulturanlæg er lukket. Det gælder blandt andet håndboldhaller, svømmehaller, fitnesscentre, teatre og biografer.

  • Restauranter, barer, caféer, diskoteker og lignende skal holde lukket. De må gerne sælge takeaway.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik