Elever skal sidde to meter fra hinanden: Her er de nye retningslinjer til genåbningen

Alt legetøj skal vaskes mindst to gange om dagen i daginstitutionerne - og ingen må have eget legetøj med.

Som led i den gradvise genåbning af Danmark fra 15. april har Sundhedsstyrelsen nu udsendt retningslinjer for genåbningen af folkeskolen for 0. til 5. klasserne og for daginstitutionsområdet.

En af retningslinjerne går blandt andet på, at eleverne skal placeres ved borde, så der er to meter i mellem eleverne, og at frikvartererne kan indrettes forskudt således, at mange elever ikke holder frikvarter på samme tid, lyder det blandt andet i retningslinjerne.

Det fremgår af nye retningslinjer for genåbning af skoler og daginstitutioner, som Sundhedsstyrelsen tirsdag har udsendt.

I forhold til daginstitutionsområdet oplyser Sundhedsstyrelsen, at det er vigtigt, at børnene så vidt muligt omgås den samme gruppe af børn og voksne gennem hele dagen både inde og ude, ligesom styrelsen anbefaler, at der er et frit gulvareal på 6 kvadratmeter per barn i vuggestuer og 4 kvadratmeter per barn i børnehaver.

Derudover fremgår det af retningslinjerne for både daginstitutionerne og skoleområdet, at hvis man bor i husstand med en person, der er i særlig risiko, så kan man som udgangspunkt godt komme på arbejde eller i skole alligevel – noget, som flere forældre har udtrykt bekymring for.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Uddrag fra pjecen til skoler og daginstitutioner.
Uddrag fra pjecen til skoler og daginstitutioner.
Foto: Sunhedsstyrelsen

Det samme gør sig gældende, hvis man bor i husstand med en person, der har fået konstateret smitte. I den forbindelse anbefaler styrelsen, at smittede personer i så høj grad det er muligt isolerer sig i hjemme væk fra andre i husstanden.

Herunder kan du se retningslinjerne for henholdsvis daginstitutionsområdet og skoleområdet - fælles for begge områder er, at ansatte og elever må komme i skole, når de ikke har symptomer på sygdom.

Se alle retningslinjerne fra Sundhedsstyrelsen i denne udgivelse.

- Det betyder, at hvis man har symptomer på sygdom, også milde symptomer som forkølelse, skal man blive hjemme, indtil man er rask. I forhold til covid-19 betragtes man som rask, når der er gået 48 timer, efter symptomerne er ophørt. Herefter må man komme i skole igen.

Ifølge styrelsen er man syg, når man har symptomer på sygdom, også ved milde symptomer som forkølelse.

Fold boksene ud for at se alle de nye retningslinjer for skoler og daginstitutioner:

Fælles for både skoler og daginstitutioner:

Retningslinjer for skoleområdet:

Retningslinjer for daginstitutionsområdet:

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Coronavirus

coronapics

Et år med corona: Her er billederne, du aldrig glemmer

Coronavaccine

OVERBLIK: Se, hvornår du kan få vaccinen

Anmærkning 2021-03-05 120805

playFremtidsforsker om tiden efter corona: Kram erstatter håndtryk

20210217-140125-L-1920x1280we

Skoleelever i Ishøj skal fortsat blive hjemme

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere