Efter "vanvittigt" nytår skal hårdere straffe stoppe angreb med fyrværkeri

I dagene omkring nytår registrerede politiet cirka 250 alvorlige sager, hvor fyrværkeri blev affyret mod personer. Det fandt særligt sted i København.

00:13

Video: Presse-fotos.dk

I samarbejde med tv2.dk

Tre nye initiativer, som justitsminister Nick Hækkerup (S) foreslår tirsdag, skal sætte en stopper for angreb med fyrværkeri og stenkast.

Det skal blandt andet ske ved at lægge en tredjedel oven i strafudmålingen.

Derudover er et af initiativerne et lovforslag, der vil være en tilføjelse til en ny paragraf i straffeloven, der dækker angreb på personer i offentlig tjeneste såsom politibetjente og brandfolk, fortæller justitsministeren til TV 2.

- Jeg håber virkelig, at vi med det her siger, at hvis du gør sådan noget, så kommer du ind at sidde. Det er et meget, meget vigtigt signal at få sendt, siger han.

Læs også Nu er det sket igen: Brandmænd beskudt med fyrværkeri og sten

Skød efter alt med en puls

Behovet for den skærpede straf og nye paragraf skal ses i lyset af de mange episoder særligt på Nørrebro i København i december 2019, hvor fyrværkeri blev affyret mod tilfældige på gaden, busser, taxaer såvel som politi og brandvæsen.

Rigspolitiet registrerede omtrent 250 alvorlige tilfælde med fyrværkeri affyret mod personer i årets sidste uger.

02:35

Også i Køge blev brandmænd beskudt med fyrværkeri nytårsnat 2020.

Luk video

- De skyder efter hinanden, og de skyder efter forbipasserende, fodgængere og biler. Jeg er lige ved at sige, at alt med en puls på Nørrebro er i risikozonen, lød det anden juledag fra Henrik Stormer, vagtchef ved Københavns Politi.

"Tankeløse og afstumpede"

I dag giver et angreb med fyrværkeri typisk 10-60 dages fængsel, hvis det er rettet mod menige mennesker. Rettet mod personer i offentlig tjeneste koster det typisk mellem fire og ni måneder bag tremmer.

Justitsminister Nick Hækkerup kalder overfor TV 2 personerne bag de "vanvittige" forbrydelser både "tankeløse og afstumpede". Han fortæller, at håbet med de nye initiativer er, at alle kan gå en mere tryg december i møde.

00:22

I tre tilfælde natten til 2019 blev brandfolk fra Hovedstadens Beredskab angrebet med fyrværkeri nytårsnat. Her er det filmet i Albertslund. Foto: Presse-fotos.dk

Luk video

- Jeg håber, at der er nogle, der kommer til at mærke, at her er fløjlshandsken altså kommet af. Nu bliver der taget fat.

Så 13-14 dages fængsel i stedet for 10 for at rette en raket mod en cyklist på Nørrebro er en hård straf?

- Det kommer an på, hvordan det sker. Hvis det er en reel, konkret fareforvoldelse, kan straffen jo stige til betragteligt mere, siger Nick Hækkerup.

Ny paragraf i straffeloven

I praksis gør den nye, selvstændige paragraf 119 b ikke noget strafbart, der ikke allerede er det i forvejen. Den har i stedet til formål at "understrege forbrydelsens alvor," lyder det.

- Vi har set, at der simpelthen er nogle, som er usympastiske nok til at skyde fyrværkeri efter dem, der skal hjælpe andre. Der er behov for at sige, at dem, vi har til at passe på os, skal der altså også passes på, siger Nick Hækkerup.

Alene nytårsaften blev brandfolk angrebet 17 gange, oplyste Danske Beredskaber nytårsmorgen. Dengang fortalte flere brandmænd, at de både blev mødt med raketter og romerlys.

"Bekymringssamtaler" med unge uromagere

Det sidste af de tre initiativer lyder på en skærpet indsats fra politiet, mens fyrværkerisalget står på.

Det lokale politi skal blandt andet intensivere tilstedeværelsen og forsøge at identificere det, de betegner som "uromagere". Det sker med henblik på at tage en såkaldt bekymringssamtale med forældrene til de børn og unge, de mener, risikerer at begå lovbrud.

Læs også Beredskabet bliver beskudt: Politiker kræver handling

Her vil det ifølge ministeren blive gjort klart, at en straf kan få til konsekvens, at familien må flytte fra deres hjem eller blive udvist fra landet, hvis der er tale om forbrydelser begået at en med anden etnisk herkomst.

Har I overvejet restriktioner på salg af fyrværkeri i de dage, der er værst?

- Det er noget af det, der har været under overvejelse, men grundlæggende er det sådan, at langt de fleste danskere køber fyrværkeri for at bruge det nytårsaften. Vi skal jo ikke straffe dem, fordi der er nogle tumper, der ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt, siger Nick Hækkerup.

Lovforslaget forventes at træde i kraft 15. december forud for fyrværkerisalget.



Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik