De næste to døgn bliver drivvåde

I løbet af onsdag og torsdag kommer der mellem 15 og 30 millimeter nedbør.

De næste to døgn bliver paraplyen din ven.

Der bliver nemlig ikke meget tørvejr, når to lavtryk med dertilhørende fronter, passerer landet i løbet af onsdag og torsdag.

Mange steder kommer der mellem 15 og 25 millimeter nedbør. Lokalt helt op omkring 30 millimeter.

Akkumuleret nedbør torsdag klokken 23. Lokalt kan der komme op omkring 30 millimeter.
Akkumuleret nedbør torsdag klokken 23. Lokalt kan der komme op omkring 30 millimeter.

Det meste af nedbøren vil falde som regn, men onsdag morgen er der mulighed for, at nedbøren kan være hvid.

Chance for sne onsdag morgen

Natten til onsdag begynder de våde døgn for alvor, når et frontsystem går i land.

Til en start vil nedbøren falde som regn, men i nattens løb er der mulighed for, at nedbøren kan gå over i slud eller sne.

Størst sandsynlighed for sne er i Nordjylland og Nordsjælland. Sneen vil dog ikke blive liggende ret længe, da nedbøren allerede i løbet af onsdag morgen går over i regn.

Prognose onsdag morgen. Et større nedbørsområde hænger over landet onsdag morgen med regn, slud og sne.
Prognose onsdag morgen. Et større nedbørsområde hænger over landet onsdag morgen med regn, slud og sne.
Foto: Susanne Munk/TV 2 Vejret

Herefter venter en formiddag med lidt spredte byger, inden et lavtryk ud på eftermiddagen går i land med mere regn.

Lokalt kan eftermiddagsregnen blive ganske kraftig.

Prognose onsdag eftermiddag. Et lavtryk går i land med mere regn.
Prognose onsdag eftermiddag. Et lavtryk går i land med mere regn.
Foto: Susanne Munk/TV 2 Vejret

Onsdag aften ser overvejende tør ud med lidt småregn over de sydligste landsdele.

Nye forsyninger torsdag

Natten til torsdag byder på en ny omgang regn, når flere fronter igen passerer landet.

Især den sydlige halvdel af landet får en våd nat, mens de nordlige egne først for alvor får regn torsdag morgen.

Igen kan det mange steder blive ganske kraftigt, mens det i Nordjylland kan gå over i slud.

Prognose torsdag morgen. Et nyt frontsystem går i land natten til torsdag og sørger for en våd start på torsdagen.
Prognose torsdag morgen. Et nyt frontsystem går i land natten til torsdag og sørger for en våd start på torsdagen.
Foto: Susanne Munk/TV 2 Vejret

Resten af torsdagen bliver med en del spredte byger, der kan være med regn eller slud.

Prognose torsdag eftermiddag. Lavtryk hen over Danmark med regn
Prognose torsdag eftermiddag. Lavtryk hen over Danmark med regn
Foto: Susanne Munk/TV 2 Vejret

Slutningen af ugen er også starten på påskeferien for mange.

De første dage af påskeferien fortsætter det ustadige vejr med regn- eller sludbyger.

Dog vil der også være længere perioder med tørvejr. Især lørdag ser pæn ud i prognoserne.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik