Amalie Dideriksen i brædderne, da VM-medaljen glippede i sidste spurt

Julie Leth og Amalie Dideriksen blev nummer fem i parløbet ved VM i Berlin. Holland tog guldet, mens Frankrig og Italien snuppede sølv og bronze.

Julie Leth og Amalie Dideriksen sluttede uden for medaljerne, da de lørdag eftermiddag kørte VM i parløb.

Det danske par, der er forsvarende europamestre, havde et svært løb, hvor Amalie Dideriksen fra Kastrup blandt andet var en tur i brædderne - og det hele endte med en femteplads for danskerne.

Holland vandt guld, mens henholdsvis Frankrig og Italien tog sig af anden- og tredjepladsen.

Sådan forløb parløbet

I et ellers hektisk parløb fik danskerne en rolig start på de 120 omgange, da de i de første fire spurter ikke formåede at hente point. Her var danskerne faktisk langt fra point, imens Holland kom flyvende fra start.

Herfra kom der for alvor dramatik i løbet, da to ryttere styrtede, og løbet blev kortvarigt neutraliseret.

Der gik dog ikke mange minutter, inden løbet blev skudt i gang igen, og den korte pause gav danskerne lidt fornyet energi.

I femte spurt hentede danskerne deres første point, da de snuppede ét enkelt point og kørte sig op på ottendepladsen. Også i sjette spurt sikrede danskerne sig ét point.

Men bedst som danskerne var ved at køre sig godt ind i pointene, vendte et styrt op og ned på situationen. Amalie Dideriksen styrtede nemlig cirka halvvejs inde i løbet, men heldigvis kom danskeren tilbage på cyklen.

Medaljer glippede til sidst

Styrtet slog dog ikke danskerne ud af kurs, og med 34 omgang tilbage af løbet forsøgte de at hente en omgang.

Det lykkedes ikke, men til gengæld tog danskerne fem point i den niende spurt og to point i den tiende. Derfor var medaljer fortsat en mulighed for danskerne, men det ville kræve flere point og en forcering til sidst.

Danskerne satsede butikken i løbets afslutning, men set med danske øjne gav det desværre ikke pote, da Julie Leth og Amalie Dideriksen ikke fik timet deres skift. Derfor endte danskerne på femtepladsen i parløbet, som blev vundet af Holland.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik