Voldsom brand i lejlighed - kvinde i kritisk tilstand

En ældre kvinde fra Kastrup er blevet kørt væk i ambulance, efter en lejlighedsbrand. Hendes tilstand er kritisk, oplyser Københavns Politi.

En 74-årig kvinde i kritisk tilstand er lørdag eftermiddag blevet kørt på skadestuen, efter at der udbrød en voldsom brand i en lejlighed i Kastrup.

Det oplyser Københavns Politi til TV 2 Lorry.

Kvinden befandt sig i sit hjem i Vægterparken, da ilden brød løs. Som man kan se på billeder fra stedet, så har der været meterhøje flammer ud af vinduerne på stueplan samt kraftig røgudvikling.

Redningsmandskab fik reddet kvinden ud, og hun er efterfølgende blevet kørt i ambulance til hospitalet.

En 74-årig kvinde blev evakueret ud af lejligheden og blev kørt i ambulance til hospitalet
En 74-årig kvinde blev evakueret ud af lejligheden og blev kørt i ambulance til hospitalet
Foto: Byrd / Mikkel Johansen

- Hun er i kritisk tilstand og ret medtaget af røg, siger vagtchef ved Københavns, Henrik Stormer, til TV 2 Lorry.

Hvordan branden er opstået vides endnu ikke med sikkerhed, men vagtchefen fortæller, at der ikke er tale om en mistænkelig hændelse.

- Brandårsagen kan vi ikke udtale os om på nuværende tidspunkt, men jeg kan sige så meget, at der ikke er mistanke om, at branden skulle være påsat, siger Henrik Stormer.

Lejlighedsbrand i Vægterparken, Kastrup
Lejlighedsbrand i Vægterparken, Kastrup
Foto: Byrd / Mikkel Johansen
Brand i lejlighed i Vægterparken i Kastrup.
Brand i lejlighed i Vægterparken i Kastrup.
Foto: Presse-fotos.dk
Lejlighedsbrand i Vægterparken, Kastrup
Lejlighedsbrand i Vægterparken, Kastrup
Foto: Byrd / Mikkel Johansen
Lejlighedsbrand i Vægterparken, Kastrup
Lejlighedsbrand i Vægterparken, Kastrup
Foto: Byrd / Mikkel Johansen

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik