Politianmeldt og fyret for at servere muggen mad for skolebørn

Cateringfirmaet Kolls og Ko er blevet politianmeldt af Fødevarestyrelsen og fyret som leverandør af skolemad, fordi de serverede fordærvet mad for eleverne.

Fire gange har cateringfirmaet fået en sur smiley af Fødevarestyrelsen. Alligevel har firmaet frem til i dag forsat med at levere mad til skolelever på 10 skoler her i hovedstadsområdet. 

Men nu er det slut med muggent brød, halvbagte pizzaer og kødfyldte pastasalater, der opbevares ved alt for høje temperaturer. Madfirmaet Skolemad.nu, der står for aftalen om at levere mad til de mange skoler, har her til aften valgt at fyre cateringfirmaet som underleverandør. 

I går trådte ejeren for cateringfirmaet Kolls og Ko ellers frem og lovede, at det nu skulle være slut med sure smileys, bøder og for varme sundhedsfarlige fødevare til skolebørnene. Men bodsgangen kom altså for sent.  

Se her, om dit barn har fået skolemad fra det kritiserede cateringfirma.

Disse skoler modtog mad fra Kolls og Ko:

- Havdrup Skole, Havdrup
- Ejby Skole, Lille Skensved
- Søndre Skole, Køge
- Kirstinedalskolen, Køge
- Vemmedrupskolen, Bjæverskov
- Skovboskolen, Bjæverskov
- Munkekærskolen, Solrød
- Køge Bugt Privatskole, Solrød
- 10Solrød, Solrød
- Jersie Privatskole, Solrød

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik