Syv personer anholdt efter drab på 23-årig i Malmø

For sjette gang siden nytår er der sket et drab i Malmø.

Politiet i Malmø rykkede torsdag aften ved 19-tiden ud til det belastede boligområde Rosengård.

Her var en 23-årig mand blevet ramt af flere skud, som han senere døde af på sygehuset.

Den 23-årige var kendt af politiet og levede de sidste måneder af sit liv under trusler, skriver avisen Sydsvenskan. Han havde tilknytning til det kriminelle miljø i Rosengård.

Tidligt fredag meddelte politiet, at man har anholdt syv personer for medvirken til drabet, men at man på nuværende tidspunkt ikke har flere oplysninger i sagen.

quote Vi er inde i en opadgående voldsspiral

Fredrik Bratt, Politiet i Malmø

Alle dræbte er unge mænd

Så sent som onsdag var der også et skyderi i Malmø, hvor offeret var en 25-årig mand, der dog overlevede. Det er ifølge politiet alt for tidligt at sige, om der er nogen sammenhæng mellem den tidligere hændelse.

I alt er det det sjette skuddrab i Malmø siden nytår – og i alle tilfælde er ofrene unge mænd.

- Vi er inde i en opadgående voldsspiral, siger Fredrik Bratt fra politiet i Malmø til SVT Nyheter Skåne. 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

Indsats ved Buresø

Stort samarbejde skal sikre nye brandbiler til Nordsjælland

Ambulance

Voldsom arbejdsulykke - mand faldt seks meter ned

klam fyr

Politiet efterlyser mand, der holdt kvinde fast - havde muligvis seksuelt motiv

Knivstikkeri ved Fields3

playMuligt knivstikkeri i Field's - her bliver 16-årig med kniv anholdt

Skåne

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere