Spejdere stemmer dørklokker: ”Har du en brandalarm?”

Roskilde og Glostrup fik i dag besøg af RøgalarmPatruljen – et initiativ, der skal øge brandsikkerheden i de danske hjem.

"Hej. Vi vil bare høre, om du har en røgalarm?"

Beboerne i Glostrup og Roskilde fik i dag et lidt usædvanligt besøg.

RøgalarmPatruljen, som består af en brandmand og to spejdere, gik nemlig fra dør til dør og tilbød at tjekke røgalarmer.

quote Hvis det går ild i huset, så er det lidt farligt, især hvis man ikke lægger mærke til det

Mark Navarro, spejder, Solvang gruppen. 

Og brandmændene er glade for forstærkningen fra den lokale spejdergruppe.

-Det er en hel uvurderlig hjælp, at vi har spejderne med. Det er rigtig godt. Folk bliver jo glade, når spejderne kommer, siger Marcello Francati, der er forebyggelseschef hos Hovedstadens Beredskab.

Gratis røgalamer 

RøgalarmPatruljen tilbyder at sætte nye batterier i alle røgalarmer, og hvis røgalarmen ikke virker, monterer de en ny med et 10-års batteri. Hvis der ikke er en røgalarm i boligen, tilbyder patruljen at sætte en op gratis. 

quote Vi plejer at sige, at en røgalarm er den bedste livsforsikring, du kan tegne.

Marcello Francati, forebyggelseschef, Hovedstadens Beredskab.

- Hvis det går ild i huset, så er det lidt farligt, især hvis man ikke lægger mærke til det, for eksempel hvis man ligger og sover, så kan det være for sent, før du lægger mærke til det, siger Mark Navarro, som er en af spejderne fra Solvang Gruppe. 

Spejderne har fået en indledende træning af en instruktør fra det lokale beredskab, så de er godt klædt på til at hjælpe på ruten. 

- Det er rigtig sjovt, det er godt at gøre en god gerning engang imellem, siger Mark Navarro. 

Så mange oplever brand i hjemmet

  • Omkring 360.000 danskere har haft brand i eget hjem inden for de seneste fem år.
  • I 2016 omkom 52 personer som følge af brande i Danmark.
  • 800.000 danske hjem mangler en røgalarm.
  • Ældre er en meget udsat gruppe ved brand og har relativt få røgalarmer i forhold til befolkningen generelt. 

Røgalarm kan redde liv 

Inden for de seneste fem år har omkring 360.000 danskere haft brand i hjemmet. En røgalarm kan redde liv - men en del af de opsatte røgalarmer i danske hjem virker ikke på grund af opbrugt eller manglende batteri, ligesom nogle kan være tilsmudsede og derfor virker dårligt. Røgalarmer skal nemlig både testes og rengøres regelmæssigt. 

quote Det er rigtig sjovt, det er godt at gøre en god gerning engang imellem.

Mark Navarro, spejder, Solvang gruppen

- Vi plejer at sige, at en røgalarm er den bedste livsforsikring, du kan tegne, siger Marcello Francati, forebyggelseschef hos Hovedstadens Beredskab.

Han henviser til, at en røgalarm sørger for, at beboerne vågner, hvis der opstår brand, imens de sover.

BrandBevægelsen og TrygFonden har siden 2007 samarbejdet med en lang række kommuner om at sætte fokus på brandsikkerhed for ældre under kampagnen Red Farmor.

I 2016 blev indsatsen videreudviklet med RøgalarmPatruljen som centralt omdrejningspunkt.

Spejderne får et mærke til uniformen, efter de har patruljeret. 

Om RøgalarmPatruljen

Hvert år får op til ti kommuner mulighed for at være en del af BrandBevægelsen og TrygFondens nye kampagne "Tjek på røgalarmen", hvor RøgalarmPatruljer tjekker røgalarmer i en række boligområder, som har mange ældre beboere, udvalgt af kommunen. I vores sendeområde gennemføres RøgalarmPatruljen i Hovedstadsområdet og Roskilde.
RøgalarmPatruljen består af en person fra beredskabet og to unge, frivillige hjælpere, der går fra dør til dør og tilbyder at tjekke røgalarmer. RøgalarmPatruljen tilbyder at sætte nye batterier i alle røgalarmer, og hvis røgalarmen ikke virker, monterer RøgalarmPatruljen en ny med et 10-års batteri gratis. Er der ikke en røgalarm i boligen, tilbyder patruljen at sætte en op.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik