Livløs mand reddet op af havn

En kajakroer fandt torsdag formiddag en livløs mand i vandet i Roskilde Havn. Manden er blevet reddet op af havnen og kørt på Roskilde Sygehus.

Klokken 10.13 torsdag formiddag fik Midt- og Vestsjællands Politi melding om, at en kajakroer havde fundet en livløs mand i vandet i Roskilde Havn.

Det fortæller Martin Bjerregaard, der er kommunikationsrådgiver ved Midt- og Vestsjællands Politi, til TV 2 Lorry.

- Det har givet anledning til en større udrykning fra redningsberedskabets side, som har reddet en livløs mand op af vandet.

Martin Bjerregaard oplyser, at manden er blevet fragtet fra havneområdet til Roskilde Sygehus i livløs tilstand, og at det tyder på, at manden har ligget i vandet i et stykke tid.

Ikke identificeret

Manden er torsdag klokken 11.15 endnu ikke identificeret, og ingen pårørende er derfor underrettet.

- Vi er ved at undersøge området og har fundet nogle personlige id-papirer. Så vi er ved at se, om vi kan identificere manden ud fra de oplysninger.

Hvorvidt der er tale om en ulykke eller ulykkelige omstændigheder er endnu uvist, men ifølge Martin Bjerregaard tyder intet umiddelbart på, at der ligger en forbrydelse bag.





Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik